Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål 194 (Alm. del):                                                                         22-04-2008
I brev af 14. april 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 194:
Hvorfor skal diverse uddannelsesinstitutioner ifølge aktstykke 118 til finansloven indfri diverse lån, og hvilken betydning får sætningen "Som udgangspunkt forudsættes, at de enkelte institutioner selv finansierer indfrielsen af lånene" for skolernes kerneydelse, nemlig undervisningen?
Svar:
I perioden 2005-2006 var det i henhold til de da gældende finanslove muligt for institutioner under Undervisningsministeriet frivilligt at indfri lavtforrentede og afdragsfrie samt rente- og afdragspligtige statslån til kurser under 100. Det er Undervisningsministeriets ønske, at der ryddes op i statslånene på det regulerede institutionsområde, der omfatter institutioner for erhvervsrettet uddannelse og professionshøjskoler, således at de resterende 34 lån hos i alt 8 institutioner indfries. Da ordningen er ophørt med udgangen af 2006, kræves Finansudvalgets godkendelse, for at institutionerne kan få lov til at indfri de resterende lån.
Jeg vil understrege, at der er tale om en frivillig indfrielsesordning, der er afgrænset til det regulerede institutionsområde. Den enkelte institution er ikke forpligtet til, men får et tilbud om at indfri statslånene. Det er fordelagtigt for institutionerne at indfri lånene, eftersom de opnår en forbedring af egenkapitalen, der vil give dem øget handlefrihed med hensyn til fremtidig låneoptagelse og omprioriteringer. Dette skal sættes i forhold til de forholdsvis beskedne udgifter, som institutionerne vil have til indfrielsen.
Der er endvidere følgende grunde til, at ordningen ønskes midlertidigt genindført:
- En række af statslånene blokerer for hensigtsmæssige løsninger på bygningsmæssige problemstillinger i forbindelse dannelse af professionshøjskolerne
- Struer Erhvervsskole står i forbindelse med fusion med Struer Statsgymnasium for at skulle afhænde overskydende bygningskapacitet, og her blokerer et stort statslån for en løsning
- En række statslån er så små, at det for at lette administrationen heraf forekommer hensigtsmæssigt at indfri lånene nu
- I forbindelse med kommunalreformen og amternes nedlæggelse har det været forudsat, at de lån, som amterne har ydet til uddannelsesinstitutioner som led i en lokal/amtslig interesse for institutionerne, skulle forblive i regionerne/kommunerne. Ved delingen er enkelte amtslige lån imidlertid alligevel overført til staten, det vil sige til Undervisningsministeriet. De 5 lån, der er tale om, ønskes ligeledes omfattet af den frivillige indfrielsesordning.
Som udgangspunkt forudsættes det, at de enkelte institutioner selv finansierer indfrielsen af lånene, fordi institutionerne på det regulerede institutionsområde er selvejende institutioner, der disponerer frit over institutionens midler inden for institutionens formål, og det er institutionen, som høster gevinsten ved indfrielsen.
Undervisningsministeriet vil tage en drøftelse med den enkelte institution om institutionens mulighed for indfrielse af statslån, herunder om indfrielse af statslån er nødvendig for skolens fremtidige bygnings-økonomi. Ministeriet forudsætter, at afholdelse af udgifter til indfrielse af statslån ikke går ud over institutionens kerneydelse, undervisningen.
Undervisningsministeriet vil inden for de eksisterende bevillingsmæssige hjemler eventuelt kunne yde helt eller delvist tilskud til indfrielse af statslånene. Ydelse af tilskud vil forudsætte, at Undervisningsministeriet grundigt analyserer institutionens økonomiske muligheder, således at der ikke er tvivl om, at der vil være et reelt behov for tilskuddet.