Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

 

Svar på spørgsmål 192 (Alm. del):                                                                          30-04-2008

I brev af 14. april 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 192:

”Finder ministeren, det er rimeligt, at forældre til dyslektiske børn i nogle situationer tvinges til selv at betale en udredning, for at få den rigtige behandling af deres børn? Hvordan stiller det de forældre, som ikke har den slags ressourcer?”

 

Svar:

Det fremgår af folkeskolelovens § 12, stk. 2, at henvisning til specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter, sker efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene.

 

De nærmere regler om fremgangsmåden ved iværksættelse af specialundervisning er fastsat i kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 1373 af 15. december 2005 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

 

På grundlag af den pædagogisk-psykologiske vurdering træffer skolens leder beslutning om, hvorvidt der skal ydes specialundervisning til den pågældende elev. Ved beslutningen skal der lægges betydelig vægt på forældrenes ønsker med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af specialundervisningen, jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen.

 

Jeg kan i denne forbindelse oplyse, at forældrene og eleven har mulighed for at anmode om en pædagogisk-psykologisk vurdering i henhold til § 3, stk. 3, i bekendtgørelsen. Hvis der fremsættes en sådan anmodning, skal kommunalbestyrelsen sørge for at iværksætte vurderingen.

       

Efter folkeskolelovens § 49, stk. 1, påhviler alle udgifter til folkeskolens undervisning kommunerne, herunder også udgiften ved den pædagogiskpsykologiske vurdering.

 

Det er således intet i folkeskolelovgivningen, som tvinger forældre, herunder forældre til dyslektiske børn, til at betale for en udredning af barnet.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Bertel Haarder