Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

 

 

 

 

 

 

Svar på spørgsmål 185:

I brev af 10. april 2008 har udvalget på vegne af folketingsmedlem Rasmus Prehn stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 185 :

"Ministeren bedes oversende en tabel, hvor man ved anvendelse af samme metode og forudsætninger som i svaret på spørgsmål nr. S 6176 af 14. september 2007 kan se ændringen i bevillingen fra 2007 til 2008 for hvert enkelt gymnasium i Region Nordjylland, når virkningen af finanslovsaftalen for 2008 medtages?"

 

Svar:

Mit svar på S 6176 af 14. september 2007 viste ændringen i tilskuddene fra 2007 til 2008 for de enkelte gymnasier i Region Nordjylland i forbindelse med gymnasiernes overgang til taxameterstyring. Beregningen byggede på de daværende kendte aktivitetsoplysninger for 2007, en forudsætning om uændret aktivitet i 2008 og taksterne i regeringens første finanslovforslag. I forhold hertil er der i den endelige finanslov for 2008 indarbejdet 2. fase af statens indkøb på 0,04 procent og en obligatorisk opsparing på ½ procent. Dette betyder, at gymnasierne under ét i Region Nordjylland vil få ca. 3 mio. kr. mindre i tilskud i 2008 ud af et samlet forventet tilskud på 600 mio.kr., idet institutionerne dog vil få opsparingen tilbage i 2009.

 

Den faktiske ændring i tilskuddet til gymnasierne i Region Nordjylland i 2008 set i forhold 2007 vil sammen med effekten af overgangen til taxameterstyring afhænge af udviklingen i de enkelte gymnasiers årselevstal, dvs. gennemførelsen og tilgangen i skoleåret 08/09, og det vil først være endelig kendt på regnskabstidspunktet.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder