Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

 

Svar på spørgsmål 183 (Alm. del):                                                                          23-04-2008

I brev af 10. april 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 183 :

"Mener ministeren, at der på nuværende tidspunkt er behov for særlig fokus på Rudolf Steiner metoden på baggrund af artiklen "Steiner‑skoler bedømmer elever på deres tænder" fra Nyhedsavisen den 5. april 2008, og kan ministeren oplyse, om de norske myndigheder har foretaget sig noget over for Rudolf Steiner skoler i Norge?"

 

Svar:

Undervisningsministeriet har ikke kendskab til tilsynet med Rudolf Steiner Skolerne i Norge.

 

Skolestyrelsen har oplyst, at styrelsen på baggrund af den konkrete artikel i Nyhedsavisen den 5. april 2008 vil anmode Rudolf Steiner Skolerne om en redegørelse.

 

Skolestyrelsen vil på baggrund af skolernes redegørelser vurdere, om der er grundlag for at foretage sig yderligere i sagen.

 

Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 182.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder