Til Folketingets Uddannelsesudvalg

 

 

Svar på spørgsmål 174 (Alm. del - bilag 200):

I brev af 8. april har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 174 :

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 3/4-08 fra Gymnasieskolernes Lærerforening vedr. finansiering af IB-uddannelserne, jf. UDU alm. del - bilag 204?"

 

Svar:

Da spørgsmålet om IB-uddannelsens fremtid fortsat drøftes politisk, vil jeg ikke allerede nu lægge mig fast på en bestemt finansieringsmodel. Jeg kan derfor ikke kommentere GL’s konkrete løsningsforslag.

 

Det bemærkes dog, at der også på IB i dag udløses et tillægstaxameter på 10.000 kr. pr. fag, såfremt eleven tager biologi, fysik, kemi og musik på A-niveau. Der gælder således de samme regler på IB som på stx for dette tillægstaxameter.

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder