Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål 160 og bilag 185 (Alm. del):                                                     15-04-2008
I brev af 27. marts 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 160:
"Vil ministeren i forlængelse af korrespondancen mellem Undervisningsministeriet og Hanne Lykke Henriksen, jf. alm. Del – bilag?, svare på følgende:
- Mener ministeren, at hvis man er skolepraktikelev og har lønmodtagerstatus, så skal man også omfattes af arbejdsmiljøloven?
- hvad koster det at forberede de tekniske skoler på dette?
- Lønmodtagerstatus giver ret til fradrag for transport, feriepenge mv. Hvordan sikres det i forhold til skolepraktikeleverne, som Hanne Lykke Henriksen beskriver i sin henvendelse?
- Skal tekniske skoler indbetale ATP samt diverse arbejdsgiverbidrag som f.eks. bidrag til barselsfond for eleverne?
- Vil skolerne og eleverne være forpligtet af ansættelsesbevisloven, funktionærloven om ansættelse og opsigelse o.l.?"
Svar:
Sagen drejer sig om en elev under uddannelse som motorcykelmekaniker, der er en 4-årig erhvervsuddannelse. Eleven har siden juni 2007 flere gange rettet henvendelse dels til ministeriet dels til mig med anmodning om forskellige oplysninger om sine økonomiske vilkår som skolepraktikelev. Hun har fået skriftlig og mundtlig vejledning, ligesom ministeriet har sikret sig, at skolen har givet eleven korrekt vejledning og behandling.
Skolepraktikelevers retlige stilling som elever under skolepraktikforløbet beror ikke på et ansættelsesforhold mellem skole og elev, men følger bestemmelser i love og bekendtgørelser om retsforholdet mellem skole og elev.
Skolepraktikelever er derfor ikke lønmodtagere i modsætning til elever med uddannelsesaftale, og de modtager en skolepraktikydelse, som er væsentlig lavere end elevløn, men på niveau med kontanthjælp til ikke-forsørgere under 25 år. Forskellen i ydelsesniveau er aftalt mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, jf. lovforslag L 84 af 13. november 2003 om fornyelse af vekseluddannelsesprincippet, finansieringsomlægning m.m. og skyldes, at der skal være et incitament til at få en praktikplads med løn subsidiært til at vælge en erhvervsuddannelse, hvor det er muligt at få en praktikplads.
Det forhold, at skolepraktikelever ikke er lønmodtagere, indebærer blandt andet, at eleverne ikke er omfattet af ferieloven, at skolepraktikydelsen ikke behandles som lønindkomst i skattemæssig henseende, hverken på opkrævnings- eller på fradragssiden, og at eleverne ikke er omfattet af lov om ligebehandling mellem mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov eller af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Når elever på en skole udfører praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter er de omfattet af arbejdsmiljølovens udvidede område. Det betyder, at nogle af bestemmelserne i loven og de tilhørende administrative forskrifter gælder for eleverne i disse situationer. Elever i skolepraktik er omfattet af arbejdsmiljølovens udvidede område, men ikke af de regler som knytter sig til ansættelsesforhold. Denne lovgivning hører under beskæftigelsesministerens område.
Staten yder befordringstilskud til skolepraktikelever på baggrund af afholdte udgifter, når den samlede skolevej er mindst 20 km pr. rejsedag, ligesom staten yder befordringstilskud i forbindelse med evt. kostskoleundervisning (skolehjem). Endvidere får eleverne fem ugers ferie om året efter ferielovens principper, når de er i skolepraktik. Eleverne modtager skoleydelse under ferie. Undervisningsministeriet har tilkendegivet overfor skolerne, at skolepraktikelever bør gives frihed fra skolen i forbindelse med barsel, i samme omfang som elever med uddannelsesaftale har ret til barselsorlov. Der ydes ikke skolepraktikydelse under barselsfravær.
Hverken skoler eller elever skal betale ATP-bidrag eller andre lønmodtagerafhængige ydelser mv., og elevforholdet er ikke omfattet af kollektive overenskomster, funktionærloven eller anden lovgivning om arbejdstageres ansættelses- og arbejdsvilkÃ¥r.Â