Til Uddannelsesudvalget
Svar på spørgsmål 16 (Alm. del):
I brev af 5. december har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 16:
" Hvor mange procent af eksaminationerne på de videregående uddannelser, der henhører under Undervisningsministeriets ressortområde, vil i sommeren 2008 foregå med ekstern censur?"
Svar:
I henhold til de centralt fastsatte generelle regler for prøver og eksamen for bl.a. de videregående uddannelser skal mindst halvdelen af en uddannelse opgjort i ECTS-point dokumenteres ved eksterne prøver. Der er ikke fastsat regler for, på hvor mange prøver dokumentationen er fordelt.
Jeg skal i øvrigt henvise til mit svar på spørgsmål 15.
Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer