Svar på spørgsmål 127 (Alm. del):
I brev af 20. februar 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 127:                                                                                                      11-03-2008
"Finder ministeren, at det er i overensstemmelse med de politiske formål og økonomibemærkningerne til professionshøjskolelovgivningen, at der nu fjernes de kvalitets- og institutionsudviklingsmidler, der har været kendt og påregnet i sektoren i årevis"
Svar:
De økonomiske forudsætninger i professionshøjskolelovgivningen indebærer, at institutionerne udover taxameterbevillinger modtager et institutionsrettet tilskud til dækning af basisomkostninger til drift og øvrige opgaver samt tilskud til særlige formål som forsøgs- og udviklingsaktiviteter og politisk prioriterede indsatsområder. Professionshøjskolerne vil som angivet modtage taxametertilskud, et institutionsrettet tilskud og særlige politisk prioriterede tilskud til kvalitetsudvikling i form af 60 mio. kr. i 2008 til kvalitetsløft i de mellemlange videregående uddannelser, hvoraf 7,5 mio. kr. dog er afsat til sikring af vækstlag mv. for erhvervsakademierne. Der er endvidere afsat 55 mio. kr. til at skabe mere systematisk viden, jf. Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen.
Hvad angÃ¥r kvalitets- og institutionsudviklingsmidlerne, fremgÃ¥r det af regeringens oprindelige forslag til finanslov for 2008, som blev fremsat i august 2007, at midlerne ville blive udmøntet i regi af kvalitetsreformen med henblik pÃ¥ at styrke efteruddannelsesindsatsen og kvaliteten i rekrutteringen pÃ¥ de offentlige serviceomrÃ¥der, herunder for pædagoger og sygeplejersker. Det er i overensstemmelse hermed, at midlerne nu medgÃ¥r til finansiering af trepartsinitiativerne. Der er altsÃ¥ ikke tale om, at midlerne â€fjernesâ€, men at de omprioriteres og mÃ¥lrettes, sÃ¥ledes at de trepartsaftaler, som regeringen og et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om, underbygges.