Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             23. januar 2008

J. nr.           004-u18-297

  

 

Trafikudvalget har i brev af 18. december 2007 stillet mig følgende spørgsmål 95 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 95:

 

"Ministeren bedes oplyse tidsplanen for, hvornår der kan forelægges Folketinget et forslag til anlægslov vedrørende etablering af en fast forbindelse over Femern Bælt."

Svar:

 

Efter vedtagelse af en projekteringslov for den faste forbindelse over Femern Bælt iværksættes de nødvendige forundersøgelser, der skal gennemføres, inden linjeføring og den endelige tekniske udformning af Femern Bælt-forbindelsen og de danske landanlæg i tilslutning hertil kan fastlægges i en anlægslov.

 

Med henvisning til min besvarelse af spørgsmål 94 fra Folketingets Trafikudvalg af 18. december 2007 forventes det på nuværende tidspunkt, at forslag til anlægslov vil kunne fremsættes for Folketinget i 2011.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Carina Christensen