Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 942 (Alm. del), som Folketingets Trafikudvalg har stillet til justitsministeren den 11. august 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Jens-Christian Bülow

 

Spørgsmål nr. 942 fra Folketingets Trafikudvalg (Alm. del):

 

”Vil ministeren oplyse proceduren for, hvordan vi i Danmark håndterer henvendelser fra andre lande, når en dansk bilist har overtrådt færdselsloven i det pågældende land og har fået en bøde. Desuden bedes oplyst, hvor mange sager der årligt er af den karakter og hvordan vi selv håndterer sagen i Danmark, når en udenlandsk bilist overtræder færdselsloven og f.eks. bliver taget i en fotofælde.”

 

Svar:

 

Det følger af Den Europæiske Konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager – som er ratificeret af Danmark og langt de fleste europæiske lande – at anmodninger om retshjælp i straffesager fra et land, der har ratificeret konventionen, som udgangspunkt fremsendes til Justitsministeriet. Det gælder f.eks. tilfælde, hvor et køretøj, der er indregistreret i Danmark, er blevet registreret i en automatisk trafikkontrol i udlandet, og det pågældende land har tiltrådt den nævnte konvention. Justitsministeriet videresender i givet fald anmodningen om retshjælp til den politikreds, hvor det formodes, at den pågældende har bopæl. Politiet vil herefter forsøge at identificere bilisten og i den forbindelse optage en politirapport. Når sagen er færdigbehandlet af politiet, sendes sagen tilbage til Justitsministeriet, der fremsender det modtagne til det land, som har anmodet om bistand fra danske myndigheder.

 

Af den nævnte konvention følger endvidere, at retsanmodninger om forkyndelse af f.eks. et bødeforlæg for overtrædelse af færdselslovgivningen kan fremsendes direkte mellem de såkaldte judicielle myndigheder, der for Danmarks vedkommende er domstolene, Justitsministeriet, Rigsadvokaten, statsadvokaterne og politidirektørerne.

 

Det kan herudover oplyses, at det følger af artikel 5 i Konventionen om gensidig retshjælp af 29. maj 2000, som er indgået af EU-medlemslandene, at fremsendelse og forkyndelse af retsdokumenter som f.eks. bødeforlæg for overtrædelse af færdselslovgivningen, der er bestemt for personer, der opholder sig på en anden medlemsstats område, som udgangspunkt fremsendes direkte til disse med posten. Det følger endvidere af konventionen, at anmodninger om retshjælp som udgangspunkt sendes direkte mellem de kompetente judicielle myndigheder.

 

 

Stort set tilsvarende bestemmelser om retshjælp findes i Schengen-konventionen, der er relevant i forhold til de lande, som er omfattet af Schengen-samarbejdet, men som ikke er medlem af Den Europæiske Union.

 

Når det drejer sig om sager om automatisk trafikkontrol begået i et af de andre nordiske lande, har Rigspolitiet oplyst over for Justitsministeriet, at der er indgået en samarbejdsaftale mellem de nordiske politimyndigheder. Aftalen indebærer, at de nordiske politimyndigheder via Rigspolitiet fremsender sagen til den danske politikreds, hvor den pågældende formodes at have bopæl. Politikredsen forsøger herefter at identificere og afhøre bilisten, og der optages en rapport om undersøgelsen, hvorefter sagen sendes tilbage til det nordiske land, som har fremsat anmodningen. Ved hastighedsmålinger, der er foretaget ved andet end automatisk trafikkontrol (laser, radar, policepilot, stopur eller fly), og ved andre færdselssager begået i et af de andre nordiske lande, vil bilisten typisk straks efter forseelsen blive bragt til standsning. Da bilisten herved er blevet identificeret, vil politimyndigheden i det pågældende nordiske land have mulighed for at sende bødeforlægget direkte til bilistens adresse i Danmark.

 

Rigspolitiet har over for Justitsministeriet oplyst, at politimyndighederne fra de andre nordiske lande i 2007 anmodede Danmark om retshjælp i 3033 sager, hvor en bestemt bilist ønskes identificeret ud fra et foto fra automatisk trafikkontrol. I 2008 er der hidtil modtaget 1865 sager af den nævnte karakter (senest opgjort i maj 2008). Hverken Rigspolitiet eller Justitsministeriet er i besiddelse af oplysninger om antallet af retsanmodninger vedrørende sager om overtrædelse af færdselssager fra andre lande end de nordiske.

 

For så vidt angår behandlingen af færdselssager, hvor en udenlandsk bilist i Danmark overtræder færdselsloven, har Rigspolitiet over for Justitsministeriet oplyst følgende:

 

”Bilister fra de andre nordiske lande

 

Hastighedsmålinger foretaget ved Automatisk Trafikkontrol:

 

De nordiske politimyndigheder bistår dansk politi med retshjælp i færdselssager efter samme fremgangsmåde, som når dansk politi bistår de nordiske politimyndigheder med retshjælp i færdselssager. Der henvises i den forbindelse til den nordiske samarbejdsaftale mellem politimyndighederne.

 

.

 

Hastighedsmålinger foretaget med andet udstyr end ved Automatisk Trafikkontrol og færdselssager i øvrigt:

 

Bilisten bliver standset af politiet umiddelbart efter sin forseelse. Den nordiske samarbejdsaftale medfører, at dansk politi fremsender et bødeforlæg direkte til bilisten på bopælsadressen i hjemlandet. 

 

Bilister fra ikke-nordiske lande

 

Hastighedsmålinger foretaget ved Automatisk Trafikkontrol:

 

Hvis hastighedsovertrædelsen er begået i et køretøj, som er registreret i et ikke-nordisk land, foretages i praksis kun retsforfølgning i et begrænset omfang. Baggrunden herfor er, at det hidtil har været vurderingen, at det i henhold til gældende retshjælpskonventioner med ikke-nordiske lande er uforholdsmæssigt ressourcekrævende og formentlig i praksis kun sjældent muligt at gennemføre sagerne. Det kan dog oplyses, at der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Justitsministeriet, som har til opgave at undersøge, om det er hensigtsmæssigt at iværksætte en ordning, der indebærer opkrævning af bøder, som er pålagt udenlandske bilister i forbindelse med automatisk trafikkontrol her i landet.

 

Hastighedsmålinger foretaget med andet udstyr end ved Automatisk Trafikkontrol:

 

Straks efter bilisten er bragt til standsning af politiet, vil bilisten blive afkrævet en bøde.”

 

Justitsministeriet kan herudover generelt oplyse, at EU-medlemsstaterne med vedtagelsen den 24. februar 2005 af Rådets rammeafgørelse om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe er blevet enige om at indføre en forenklet og mere effektiv procedure mellem EU-medlemsstaterne i forbindelse med anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om bødestraf. Rammeafgørelsen indebærer, at afgørelser om bødestraf truffet i en medlemsstat som udgangspunkt skal anerkendes af den medlemsstat, der skal gennemføre afgørelsen, uden yderligere formaliteter og gennemføres omgående på samme måde, som hvis der havde været tale om en national afgørelse.

 

Med rammeafgørelsen, der er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1434 af 22. december 2004 om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, er der således skabt en nemmere adgang til, at endelige afgørelser om bødestraf, herunder bødestraf for hastighedsovertrædelser, kan sendes til myndighederne i den EU-medlemsstat, hvor den pågældende bilist har ejendom, indtægt eller fast bopæl med henblik på fuldbyrdelse af bøden. Fuldbyrdelsesstaten vil dog i visse nærmere angivne tilfælde kunne afslå at fuldbyrde en anmodning om fuldbyrdelse af en bødestraf, herunder bl.a. hvis den pålagte bødestraf er på mindre end 70 euro eller et beløb svarende hertil. Det følger af rammeafgørelsens artikel 13, at midler fra fuldbyrdelsen af afgørelser tilfalder fuldbyrdelsesstaten, medmindre andet er aftalt mellem udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten.