|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            25. august 2008 J. nr.          109-14  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 8. august 2008 stillet mig følgende spørgsmål 933 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
"Vil ministeren redegøre for, hvordan ministerens besvarelse af TRU alm. del – spørgsmål 867 hænger sammen med, at en søgning på Google resulterer i et resumé af rapporten: Auswirkungen eine Zulassung neue Fahrzeugkonzepte†fra Bundesanstalt für Strassenwesen, og her findes det omtalte citat under pkt. 3, 2. afsnit: "Im Gegensatz zur Schädigung in Form von Spurrinnenbildung, die allein die Asphaltdeckschicht in Mitleidenschaft zieht, wird bei einem Substanzschaden ein Riss an der Unterseite der Asphalttragschicht ausgelöst, der sich in vergleichsweise kurzer Zeit bis zur Straßenoberfläche fortentwickeln kann und somit die Gesamtkonstruktion des Oberbaus reparaturbedürftig werden lässt",og at næste hit på Google er selve rapporten fra Bundesanstalt für Strassenwesen, hvor citatet fremgår af side 121 nederst?"
Vejdirektoratet har oplyst mig om, at man har været i stand til at finde den citerede tekst på side 121 nederst i den nævnte rapport.
Når jeg i svar på spørgsmål nr. 867 oplyser, at Vejdirektoratet ikke har været i stand til at finde det pågældende udsagn om vibrationernes påvirkning af belægningen, skyldes det, at Vejdirektoratet ganske vist har fundet den citerede tekst på side 121 nederst i nævnte rapport, men at direktoratet ikke af den pågældende tekst har kunnet læse den forståelse af udsagnet, som er anført i spørgsmål 867, nemlig at:
â€den højere vognvægt via vibrationer vil pÃ¥virke selve vejkassen, og det vil forplante sig opad til overfladen, og vil dermed kunne beskadige hele vejkonstruktionen.â€
Det pågældende udsagn fra den tyske rapport handler efter Vejdirektoratets opfattelse ikke om vibrationer, men derimod om udmattelsesbrud. Ved gentagende, større deformationer af en vejbelægning vil der kunne opstå revnedannelser. Sådanne deformationerne i belægningen kan forekomme ved tunge akselpassager, men da det maksimale akseltryk er uændret ved indførelse af modulvogntog, forventes indførelsen af modulvogntog ikke at fremme denne nedbrydning.
Med venlig hilsen
Carina Christensen