Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             23. september 2008

Dok.id        728174

J. nr.           004-U18-604

  

 

Trafikudvalget har i brev af 11. juli 2008 stillet mig følgende spørgsmål 894 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 894:

 

"Ministeren bedes kommentere henvendelse af 17. juni 2008 fra Århus Miljøgruppe M97 vedr. letbane i Århus, jf. TRU alm. del - bilag 441."

Svar:

 

Letbaneprojektet i Århusområdet er som udgangspunkt et lokalt projekt, som er forankret hos Midttrafik. Der er netop ved at blive opstartet en VVM-analyse af projektet, som skal danne et beslutningsgrundlag for en eventuel etablering af letbane i Århus.

Århus Miljøgruppe M97 opstiller en række synspunkter vedr. letbaneprojektet i Århus. De anfører, at de ikke finder letbaneprojektet i Århus vidtgående nok i forhold til fx elektrificering, begrænsning i biltrafikken, udstrækning af letbanenettet. M97’s forslag indeholder imidlertid ingen effektvurderinger af deres egne løsninger endsige økonomiske overvejelser om anlægs-, drifts- eller samfundsøkonomi.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Lars Barfoed