|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            4. august 2008 Dok.id       699179 J. nr.          004-U18-579  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 2. juli 2008 stillet mig følgende spørgsmål 862 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
"Ministeren bedes fremlægge de nyeste målinger over emissioner af luftskadelige stoffer og støj fra ICE-TD-togene, og samtidig sætte målingerne i relation til de tilsvarende emissioner fra IC-3-togene."
Jeg har forelagt spørgsmålet for DSB. DSB har bidraget med følgende oplysninger:
I nedenstående tabel er emissionerne for hhv. ICE TD og IC3 opstillet. Tallene for IC3 viser emissionerne for de nye motorer, som med årets udgang vil være indbygget i alle 96 IC3 togsæt. Motoren er testet i henhold til EURO 3 normen. ICE TD togsættene er testet i henhold til EURO 2 normen. Der skal gøres opmærksom på, at tallene i tabellen ikke kan sammenlignes direkte, idet der er forskel på de tests, der anvendes i henhold til henholdsvis EURO 2 og EURO 3 normen. Det er dog muligt at konkludere, at de testede IC3-tog udleder færre emissioner end de testede ICE-TD-tog.
|
NOx (g/kWh) |
CO (g/kWh) |
HC (g/kWh) |
Partikler (g/kWh) |
IC3 |
4,93 |
0,5 |
0,15 |
0,039 |
ICE-TD |
6,5 |
0,34 |
0,21 |
0,14 |
DSB har ikke lavet støjmålinger på ICE-TD togene, men har modtaget støjmålinger foretaget af DB. I nedenstående tabel er angivet støjniveauet fra henholdsvis ICE-TD togene og IC3 togene. For så vidt angår IC3 togene er der tale om de gamle motorer, som jf. ovenstående vil være udskiftet med årets udgang. Så vidt vides er støjniveauet fra hhv. de nye og gamle motorer på IC3 togene på praktisk talt samme niveau.
|
Støj ved ophold 7,5 m afstand |
Støj ved kørsel (25 m fra spormidte) |
IC3 |
72 dB(A)** |
82 dB (A) (kørsel ved 180 km/t)
|
ICE-TD |
76 dB(A)* |
84 dB (A) (kørsel ved 200 km/t)
|
* dieselmotorer i tomgang og div. hjælpeaggregater
** dieselmotorer i tomgang målt ved perron.
Konklusionen er, at ICE-TD støjer ca. 4 dB(A) mere end IC3 ved tomgang. Det er en hørbar forskel. En del af denne forskel kan dog formentlig tilskrives, at målingen af støjen fra IC3 er foretaget ved perron, hvor perronkanten kan medvirke til at dæmpe støjen. Ved kørsel ligger støjniveauet for de to typer tog meget tæt på hinanden.
Jeg skal henholde mig til besvarelsen fra DSB.
Carina Christensen