Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             4. august 2008

Dok.id        697260

J. nr.           004-U18-575

  

 

Trafikudvalget har i brev af 27. juni 2008 stillet mig følgende spørgsmål 855 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 855:

 

"I forlængelse af besvarelsen af § 20 spm. Nr. S 4666 i folketingsåret 2005-06 bedes ministeren oplyse det samlede tidstab i timer som følge af togforsinkelser pga. sporproblemer eller andre driftsproblemer, som brugerne oplevede i perioden 2004-2007"

Svar:

 

Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, som oplyser:

 

Det har ikke været muligt at beregne tidstabet for 2004 på grund af manglende datagrundlag. Estimatet over tidstabet som følge af driftsforstyrrelser for togpassagererne på henholdsvis fjernbanen og S-banen fremgår af nedenstående tabeller.

 

 

De samlede driftsforstyrrelser dækker over forsinkelser forårsaget af enten Banedanmark, operatørerne (DSB, Arriva og DSB S-tog) eller af udefra kommende forhold, f.eks. vejrlig. Driftsforstyrrelser inden for sporområdet er Banedanmarks ansvar og er estimeret særskilt.

 

Modellen muliggør ikke opgørelse af tidstabet for de enkelte operatørers passagerer. De oplyste tidstab relaterer sig derfor til alle operatører, der udførte passagertrafik på banenettet og ikke kun til DSB’s brugere.

 

Ovenstående estimat er fremkommet ved hjælp af en model, der med udgangspunkt i gældende køreplaner i perioden og statistik over trafikafviklingen estimerer passagerernes tidstab.

 

I besvarelsen af S 4666 fremgår det, at passagerernes tidstab i 2005 var beregnet for forsinkelser på mere end 5 minutter for fjernbanen og 2 ½ minut for S-banen. Banedanmark har i forbindelse med besvarelsen af det foreliggende spørgsmål kunnet konstatere, at denne oplysning er misvisende. Modellen, der ligger til grund for tallene i ovenstående tabeller samt lå til grund for besvarelsen af S 4666 inkluderer alle forsinkelser, og dermed også forsinkelser under 5 minutter for fjernbanen og 2½ minut for S-banen.

 

Jeg beklager den fejl, der er sket ved besvarelsen af S 4666 og skal i øvrigt henholde mig til oplysningerne fra Banedanmark.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Carina Christensen