Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato .  9. juli 2008    

Dok.id       

J. nr.  004- U18- 572                       

  

 

Trafikudvalget har i brev af 20. juni 2008 stillet mig følgende spørgsmål nr. 838 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 838:

 

"Ministeren bedes oplyse, hvilke erfaringer ministeriet til dato har noteret sig vedr. kommunernes organisering af taxa kørsel i kommunerne efter kommunalreformen."

Svar:

 

Taxiloven er senest blevet ændret i forbindelse med kommunalreformen, hvor regeringen gennemførte en række moderniseringer og justeringer i overensstemmelse med kommunalreformens konsekvenser.

I forbindelse med gennemførelsen af ændringerne af loven tilkendegav min forgænger, at effekten af de gennemførte moderniseringer og justeringer ville blive vurderet, og at der ville blive taget yderligere skridt, hvis det viser sig, at kommunerne ikke udnytter mulighederne i loven for at sikre en god kundebetjening i tyndt befolkede områder.

Jeg mener, at det på nuværende tidspunkt er for tidligt at drage konklusioner vedrørende effekten af de gennemførte moderniseringer og justeringer af loven. Man bør derfor vente på, at ændringerne som følge af kommunalreformen slår helt igennem.

Jeg vil i løbet af 2009 undersøge kommunalreformens konsekvenser for taxibetjeningen i tyndt befolkede områder, ligesom jeg vil undersøge bestillingskontorernes omkostningseffektivitet.

 

Med venlig hilsen

 

 

Carina Christensen