Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             18. februar 2008

J. nr.           109-14

  

 

Trafikudvalget har i brev af 14. december 2007 stillet mig følgende spørgsmål 82 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 82:

 

"Ministeren bedes kommentere henvendelse af 13. december 2007 fra HTS vedr. udvidelse af forsøgsordning med modulvogntog jf. TRU alm. del – bilag 42."

Svar:

 

Vejdirektoratet har oplyst, at en samlet opstart af forsøget med modulvogntog vil kunne ske i november 2008.  

 

Som bekendt har vi her i Transportministeriet modtaget en lang række henvendelser fra havne og transportcentre, der alle ønsker at deltage ved en udvidelse af den nuværende forsøgsordning med modulvogntog. Vejdirektoratet vurderer alle disse henvendelser. Jeg har forståelse for ønskerne, men jeg har ikke økonomisk mulighed for på nuværende tidspunkt at imødekomme de indkomne ønsker om en udvidelse af forsøget. Der er således fortsat ikke truffet politisk beslutning om en geografisk udvidelse. For så vidt angår muligheden for kørsel med de såkaldte link-trailers i det vedtagne forsøg (jf. trafikaftalen for 2007) forventer jeg en konkret løsning inden forsøgsordningens opstart.

Jeg har i den forbindelse noteret mig, at Infrastrukturkommissionen i sin rapport bl.a. anbefaler, at kørsel med modulvogntog på statsvejene med henblik på at effektivisere godstransporterne og forbedre vilkårene for erhvervslivet i områder, der geografisk er placeret et stykke væk fra de nuværende trafikale hovedkorridorer, undersøges nærmere og inddrages i prioriteringen af investeringerne.

Med venlig hilsen

 

 

Carina Christensen