Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             17. juni 2006

Dok.id       

J. nr.           TRM004-U18-558

 

 

Trafikudvalget har i brev af 9. juni 2008 stillet mig følgende spørgsmål 810 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 810:

 

"Vil ministeren redegøre for, hvad der er baggrunden for den gennemførte rokade mellem direktørerne fra Vejdirektoratet, Færdselsstyrelsen og Trafikstyrelsen?"

 

Svar:

 

Transportministeriet står i de kommende år over for en række store opgaver – herunder ikke mindst gennemførelsen af den kommende investeringsplan, opstilling af en plan for reduktion af transportsektorens CO2-udledning mv.

Der vil fremover i langt højere grad end tidligere blive behov for en tværgående tilgang til at løse de centrale transportpolitiske spørgsmål.

Fremtidens transportløsninger handler ikke om at skulle vælge mellem enten vejprojekter eller udbygning af den kollektive trafik. Det handler om at tænke på tværs af transportformer og om at finde samlede løsninger, der kan imødegå den stadigt stigende efterspørgsel efter transport – og det på en måde, som er forenelig med ambitionen om at begrænse transportens virkning på klimaet, naturen og miljøet.

Det er udfordringer, som stiller store krav til kompetencerne hos den øverste ledelse i ministeriets institutioner, herunder evnen til at levere resultater og formidle samarbejde på tværs af institutioner, sektorer og transportformer.

Ved den gennemførte rokade er det min opfattelse, at der i opgaveløsningen i endnu højere grad vil kunne fokuseres bredt og tværgående på transportområdet.

 

Med venlig hilsen

 

 

Carina Christensen