Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             26. juni 2008

Dok.id        687520

J. nr.           004-u18-548

  

 

Trafikudvalget har i brev af 4. juni 2008 stillet mig følgende spørgsmål 769 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 769:

 

"Vil ministeren oplyse, hvor mange dieseltog, der dagligt får lov til at ose inden for miljøzonen omkring København?"

Svar:

 

Jeg kan indledningsvis oplyse, at miljøzonerne omkring København ikke omfatter togmateriels miljøpåvirkning.

Jeg har endvidere forelagt spørgsmålet for DSB, der har oplyst følgende:

”DSB anvender i 2008 36 diesellokomotiver i regionaltrafikken på Sjælland, 96 IC3 togsæt, som kører fjerntrafik til/fra Jylland, samt 10 ICE TD som kører international trafik til/fra Hamborg.

Hvor mange af de nævnte materieltyper, som kører i miljøzonen omkring København, afhænger af trafikomfanget de forskellige ugedage.”

 

Jeg henholder mig til opgørelsen fra DSB.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Carina Christensen