Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             26. juni 2008

Dok.id        685568

J. nr.           004-u18-532

  

 

Trafikudvalget har i brev af 30. maj 2008 stillet mig følgende spørgsmål 755 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 755:

 

"Mener ministeren, at det er acceptabelt, at befolkningen tæt på Kildedal Station ikke har S‑togs betjening om aftenen og det meste af weekenden?"

 

 

Svar:

 

Jeg har forelagt spørgsmålet for DSB, der har bidraget med følgende:

 

”DSB’s passagertællinger har vist, at det er meget få passagerer, der tidligere har rejst om aftenen såvel som i weekenderne, jf. svaret på spørgsmål 751. Set i lyset af, at der har kunnet opnås en mere effektiv køreplan med lidt kortere rejsetider for de mange passagerer på bekostning af meget få, mener DSB, at den gennemførte køreplansændring er hensigtsmæssig.

 

Der skal i øvrigt gøres opmærksom på, at der er et alternativt bustilbud til Måløv Station for befolkningen i boligområderne i nærheden af Kildedal Station, hvorfra der går tog til København og Frederikssund i aftentimer og weekender.”

 

 

Jeg henholder mig til bidraget fra DSB og ser ikke anledning til at foretage mig yderligere i denne sag.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Carina Christensen