|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            10. juni 2008 J. nr.          004-U18-536  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 30. maj 2008 stillet mig følgende spørgsmål 743 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
"Kan ministeren oplyse, om vi igen i år 2008 vil opleve hastighedsnedsættelser på jernbanerne p.g.a. risiko for solkurver og i hvilket omfang dette i givet fald vil finde sted samt et estimat for, hvor mange timer passagererne sammenlagt vil skulle bruge ekstra i togene som følge af særkøreplaner og forsinkelser?"
I år indføres sommerkøreplan på strækningen mellem Ringsted og Nykøbing F fra ultimo juni til medio august. Køreplanen indebærer, at der køres i timedrift på strækningen. Det er vanskeligt at opgøre nøjagtig hvor mange passagerer, der bliver berørt af sommerkøreplanen, men DSB skønner, at ændringerne dagligt vil berøre ca. 10.000 passagerer, og at passagererne i gennemsnit vil få en forlænget rejsetid på ca. 10 minutter pr. rejse.
Derudover vil jeg henvise til mit orienteringsbrev om sommerkøreplanen 2008, som jeg har sendt til Trafikudvalget.
Carina Christensen