Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 740 (Alm. del), som Folketingets Trafikudvalg har stillet til justitsministeren den 29. maj 2008.
Lene Espersen
/
 Anette Arnsted
Spørgsmål nr. 740 fra Folketingets Trafikudvalg (Alm. del):
â€Vil ministeren oplyse, hvorvidt Københavns Kommune har mulighed for lovligt at forbyde store lastbiler over 18 tons i Københavns indre by, jf. Politikens omtale 24. maj 2008?â€
Svar:
Efter færdselslovens § 92 kan vejbestyrelsen for en offentlig vej – dvs. kommunalbestyrelsen for så vidt angår kommuneveje og Vejdirektoratet for så vidt angår hovedlandeveje – med samtykke fra politiet træffe færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på vejens udnyttelse eller indretning. Der kan bl.a. træffes bestemmelse om parkering og standsning, etablering af fodgængerfelter og forbud mod visse færdselsarter, herunder med henblik på etablering af gågader.
Færdselslovens § 92 indeholder ikke hjemmel til ekspropriation. Ved anvendelse af bestemmelsen må kommunen således bl.a. vurdere, om den påtænkte færdselsregulerende foranstaltning er forenelig med grundlovens § 73, hvorefter ekspropriation kun kan ske ifølge lov.
Justitsministeriet finder ikke at burde udtale sig om lovligheden af et eventuelt forbud mod lastbiler over 18 tons i Københavns indre by. Dette spørgsmÃ¥l henhører i første række under Københavns Kommune. Â