|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            16 . januar 2008 J. nr.          Trm 004-000292  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 12. december 2007 stillet mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
"Vil ministeren fremsende en opgørelse over udviklingen i den samlede bevilling til Danmarks Transportforskning i perioden 2001-2007 fordelt på hvert år, herunder også oplyse udviklingen i antal årsværk?"
De afsatte bevillinger til Danmarks Transportforskning (DTF) i perioden 2001-2007 fremgår af nedenstående tabel.
Bevillinger mv. til Danmarks Transportforskning
Mio.kr., årets prisniveau |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
FL-bevilling |
24,6 |
15,2 |
16,7 |
16,0 |
15,5 |
15,3 |
15,8 |
TB-bevilling |
8,6 |
4,4 |
1,8 |
2,0 |
4,7 |
1,5 |
0 |
Bevilling i alt |
33,0 |
19,6 |
18,5 |
18,0 |
20,2 |
16,8 |
15,8 |
Afholdte udgifter |
33,0 |
22,8 |
22,0 |
21,5 |
25,3 |
28,1 |
- |
Årsværk |
33 |
30 |
26 |
24 |
25 |
31 |
31 |
Der er på de årlige finanslove afsat en basisbevilling til DTF. Herudover gives der konkrete projektbevillinger til DTF på de årlige tillægsbevillingslove fra Transportministeriets generelle puljer mv.
Det skal bemærkes, at DTF med virkning fra 2007 er sammenlagt med Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Den anførte bevilling i 2007 er Transportministeriets tilskud til DTU’s transportforskning. Bevillingen svarer til den hidtil forudsatte bevilling til DTF. DTF har i 2007 været opført på en særskilt hovedkonto i tilknytning til DTU. Fra 2008 er DTF fuldt integreret i DTU.
Det skal endvidere bemærkes, at DTF’s aktiviteter ikke alene finansieres af bevillinger, idet DTF opnår projektstøtte fra EU og forskningsråd mv. DTF’s afholdte udgifter i de enkelte år er derfor anført i tabellen til belysning af det samlede aktivitetsniveau. Der er ikke oplyst udgifter for 2007, idet regnskabet endnu ikke er afsluttet.
Tabellen indeholder oplysninger om antal årsværk beskæftiget i DTF i de enkelte år. Tallet for 2007 er det budgetterede på finansloven, idet regnskabsåret endnu ikke er afsluttet.
Carina Christensen