Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             16. januar 2008

J. nr.           004-u18-304

  

 

Trafikudvalget har i brev af 11. december 2007 stillet mig følgende spørgsmål 71 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 71:

 

"Ministeren bedes oplyse, hvilke beløb ministeriet har udbetalt i honorarer til konsulenter, revisorer, takseringsbureauer m.v. i forbindelse med arbejdet med en fast forbindelse over Femern Bælt i perioden november 2001 til dette efterår."

Svar:

 

I perioden fra november 2001 til udgangen af december 2007 har Transportministeriet haft udgifter på knap 24 mio. kr. i honorarer til konsulenter mv. i forbindelse med forundersøgelserne af en fast forbindelse over Femern Bælt.

Hertil kommer, at der i perioden er gennemført en række fælles dansk-tyske undersøgelser. Udgifterne hertil beløb sig til knap 7,5 mio. kr. Halvdelen af disse udgifter er blevet betalt af det tyske transportministerium, dvs. godt 3,7 mio. kr.

Da Femern Bælt-forbindelsen er et af de prioriterede projekter i det transeuropæiske transportnet, har udgifterne til arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen været berettiget til støtte fra Europa-Kommissionen. Støtten fra Europa-Kommissionen i relation til udgifterne til konsulenthonorarer mv. beløb sig til 13,8 mio. kr. i perioden.

Transportministeriets egne udgifter udgjorde således 13,9 mio. kr. i perioden fra november 2001 til udgangen af december 2007.

Derudover har selskabet Femern Bælt A/S siden september 2005 afholdt visse udgifter i forbindelse med forundersøgelserne af en fast forbindelse over Femern Bælt.

 

Med venlig hilsen

 

 

Carina Christensen