|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            26. juni 2008 J. nr.          004-u18-525  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 28. maj 2008 stillet mig følgende spørgsmål 708 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
"Hvad er ministerens forklaring på, at Arriva på togtrafikken i Midt- og Vestjylland samt Lollandsbanen, kan tilbyde gratis internet til passagerne - når DSB der har arbejdet med denne vision i 4-5 år først kan tilbyde deres passagerer dyre TDC-løsninger - med høje minuttakster - fra engang i 2009?"
Det er hverken et krav i kontrakten mellem staten og Arriva eller i kontrakten mellem staten og DSB om fjern- og regionaltrafikken, at kunderne skal tilbydes internetadgang.
Det er derfor frivilligt for selskaberne, om man vil tilbyde internetadgang. Hvis togoperatørerne vælger at tilbyde internetadgang, er det op til det enkelte selskab at bestemme den tekniske løsning samt på hvilke vilkår, kunderne har internetadgang.
Internetadgangen er et servicetilbud til kunderne fra den enkelte togoperatør, der kan være medvirkende til at tiltrække flere passagerer i den kollektive trafik. Betingelser og vilkår for internetadgangen kan ligeledes ses som et konkurrenceparameter mellem de forskellige togoperatører.
Jeg kan oplyse, at Arriva indfører gratis internetadgang i alle Arrivas Lint-tog, og Arriva har valgt en model med mulighed for delvis reklamefinansiering. Reklamerne vil blive vist som en â€bjælke†øverst pÃ¥ skærmbilledet.
Jeg har endvidere forelagt spørgsmålet for DSB, der har oplyst følgende:
â€DSB har indgÃ¥et en kontrakt med TDC, som vil omfatte adgang til trÃ¥dløst Internet i 203 togsæt pÃ¥ den 329 km lange hovedstrækning København - Ã…rhus. Ifølge tidsplanen vil installeringen af trÃ¥dløst Internet i disse 203 togsæt være foretaget i løbet af 1. kvartal 2009. Status er pt., at der - i henhold til tidsplanen - er installeret trÃ¥dløst Internet i 8 af togsættene, som betjener hovedstrækningen København - Ã…rhus.
Rejsende på DSB 1' betaler en merpris for deres billet i forhold til prisen på en standardbillet. DSB har - for at tilbyde en forbedret kundeservice på DSB 1' - indkøbt et antal vouchers/minutter af TDC, som tilbydes DSB 1'- kunderne uden yderligere beregning, idet internetadgangen betragtes som værende betalt via merprisen på DSB 1' -billetten.
På DSB standard er der valgt en brugerfinansieret løsning, hvor kunderne betaler efter forbrug. Såfremt dette skulle være gratis, ville det medføre et tilsvarende mindre provenu hos DSB. Internet i tog ville dermed ikke længere være en rentabel forretning for DSB.
DSB har desuden fravalgt en reklamefinansieret løsning, idet den efter DSB's opfattelse ikke umiddelbart kan betragtes som en brugervenlig løsning. TDC Hotspot-løsningen koster maksimalt 1 kr. pr. minut (løssalg), mens et flatrate abonnement kan erhverves for 250 kr. mÃ¥ned. Dette er et oplagt valg for pendlere og andre storforbrugere af DSB's togrejser.â€
Jeg ser ikke umiddelbart nogen grund til på nuværende tidspunkt at regulere de tekniske løsninger samt vilkårene for internetadgangen i togtrafikken.
Jeg mener, at det må være op til passagererne at vurdere, hvilken af de to løsninger de finder mest hensigtsmæssig. Hvis kunderne finder, at den ene løsning er at foretrække frem for den anden, vil det give sig udslag i hvilke tog, passagererne helst vil køre med. Det er bl.a. på denne type områder, at togtrafikken udvikles til et bedre produkt, når vi skaber konkurrence. Med andre ord hilser jeg forskellige løsninger velkommen.
Carina Christensen