Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             25. juni 2008

Dok.id        684106

J. nr.           109-14

  

 

Trafikudvalget har i brev af 27. maj 2008 stillet mig følgende spørgsmål 698 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 698:

 

"Såfremt der opstår akutte trafiksikkerhedsproblemer med modulvogntog på en given vejstrækning, har en kommune da mandat til at gribe ind respektive afbryde forsøget på den pågældende lokalitet?”

Svar:

 

Der vil blive gennemført en evaluering af forsøget, herunder af de trafiksikkerhedsmæssige aspekter.

For så vidt angår det konkrete spørgsmål kan jeg oplyse, at såfremt der er tale om en kommunal del af forsøgsnettet, er det op til den lokale vejbestyrelse at beslutte og aftale eventuelle justeringer af vejnettet m.v. med Vejdirektoratet.

Som anført i mit svar på Trafikudvalgets spørgsmål 694, har kommunerne på den altovervejende del af forsøgsstrækningerne, der omfatter statsvejene, ikke mulighed for at sige nej til kørsel med modulvogntog.

I øvrigt kan jeg henvise til mit svar på spørgsmål 701.

Med venlig hilsen

 

 

Carina Christensen