Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             21. januar 2008

J nr.             432-76

  

 

Trafikudvalget har i brev af 11. december 2007 stillet mig følgende spørgsmål 69 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål nr. 69:

"Vil ministeren sikre sig, at den nye højklassede vejforbindelse fra Fredericia til Billund også kommer til at omfatte de manglende to km motortrafikvej fra E45 til Børkopvej i Vinding ved Vejle, og vil ministeren samtidig sikre sig, at dette vejstykke kan tages i brug senest samtidigt med at E45 er udvidet til seks spor?"

Svar:

Som oplyst i mit svar på spørgsmål 68 overgik motortrafikvejen Ødsted-Ny Højen-E45 (Borgmestervejen), der er planlagt af Vejle Amt, ved kommunalreformen planlægningsmæssigt til staten.

Jeg er bekendt med, at Vejle Amt forud for vedtagelsen af et regionplantillæg for motortrafikvejen Ødsted-E45 undersøgte planer om en ny motortrafikvej Ødsted â€“ Ny Højen – E45 – Vinding, dvs. en motortrafikvej, som ogsÃ¥ omfattede den i spørgsmÃ¥let nævnte strækning øst for E45 til Vinding.  

Vejle Amt udtog imidlertid forslaget om en ny motortrafikvej pÃ¥ strækningen E45 – Vinding af forslaget til regionplantillæg, som herefter blev vedtaget alene for en ny motortrafikvej Ødsted â€“ Ny Højen – E45.

Der foreligger ikke i statsligt regi aktuelle vejplaner for en motortrafikvej øst for E45 mellem motorvejen og Vinding.


Med venlig hilsen


Carina Christensen