|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            27. juni 2008 Dok.id       J. nr.          109-14  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 13. maj 2008 stillet mig følgende spørgsmål 631 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
"Ministrene bedes fremlægge færdselspolitiets oplysninger vedrørende lastbiler, der overtræder forbuddet om overhalinger på visse motorvejsstrækninger."
Justitsministeren har oplyst mig, at det ikke umiddelbart er muligt i politiets datasystemer at identificere sager vedrørende overtrædelse af overhalingsforbud, som er begået af førere af tunge køretøjer på motorvejsstrækninger med overhalingsforbud.
Forud for den nuværende permanente ordning, blev der fra 2001 til 2004 gennemført et forsøg med overhalingsforbud for lastvogne på visse motorvejsstrækninger. Vejdirektoratet undersøgte i den forbindelse antallet af overhalinger med store lastvogne. Det viste sig, at antallet af overhalinger på de berørte strækninger faldt væsentligt i forbindelse med forsøget.
Med venlig hilsen
Carina Christensen