|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            26. juni 2008 J nr.            004-U18-480  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 9. maj 2008 stillet mig følgende spørgsmål 612 (TRU alm. del), som jeg besvarede foreløbigt den 2. juni 2008, og hvortil jeg supplerende skal oplyse:
â€I forlængelse af besvarelsen af TRU alm. del - spm. 226 bedes ministeren oversende information om hvilke flyvninger i Danmark, som International Group LLC og Universal Weather & Aviation har betalt afgifter for.â€
I min foreløbige besvarelse af 2. juni 2008 oplyste jeg, at der var rettet henvendelse til EUROCONTROL med henblik på at indhente de ønskede  oplysninger.
./.
Oplysningerne er indeholdt i to lister, der er bilag til
e-mail af 2. juni 2008 og brev af 12. juni 2008 fra EUROCONTROL. Kopi heraf
vedlægges.
Listerne vedrører betaling af afgifter fra Universal Weather & Aviation. Den første liste vedrører flyvninger i perioden 1. april 2003 til 31. marts 2008 og den anden liste vedrører flyvninger i perioden 1. december 2001 til 27. maj 2008. De to lister er opstillet på forskellig vis, men for perioden 1. maj 2003 til 31. marts 2008 er der tale om oplysninger for de samme flyvninger i de to lister.
Det fremgår af oplysningerne fra EUROCONTROL, at International Group LLC ikke har betalt for flyvninger. Dette selskab udfører efter de for EUROCONTROL foreliggende oplysninger alene flyvninger med et luftfartøj (N63MU) og betaling af afgifter for flyvninger med dette luftfartøj er indeholdt i de anførte oversigter, idet Universal Weather & Aviation udfører flight planning services i relation til dette luftfartøj.
I besvarelsen af TRU alm. Del – spørgsmål 226, er det på baggrund af den fra EUROCONTROL indhentede udtalelse oplyst, at også International Group LLC har betalt afgifter.
Statens Luftfartsvæsen har derfor indhentet en supplerende udtalelse om dette spørgsmål fra EUROCONTROL, der oplyser, at der i søgningen i EUROCONTROL’s database var sket en forveksling af selskabsidentiteter, idet International Group LLC blev anset for at være identisk med International Lease Finance Corporation (ILFC). EUROCONTROL har beklaget fejlen.
Med venlig hilsen
Carina Christensen