Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             23. maj 2008

Dok.id        671814

J. nr.           109-14

  

 

Trafikudvalget har i brev af 29. april 2008 stillet mig følgende spørgsmål 552 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 552:

 

"Er ministeren bekendt med andre tilfælde, hvor staten ensidigt har påtaget sig alle omkostninger i forbindelse med et forsøg, som her med modulvogntog, men hvor de mulige økonomiske gevinster ubetinget tilfalder transportbranchen?"

Svar:

 

I perioden 2001 til 2004 blev der på en række motorvejsstrækninger som forsøg gennemført forbud mod overhaling med lastbiler, busser med totalvægt over 3,5 ton og andre køretøjer med registreringspligtigt påhængskøretøj. Der blev anvendt statslige midler til de nødvendige vejtekniske foranstaltninger i forbindelse med forsøget.

Lastvognsbranchen gav udtryk for tilfredshed med forsøgsordningen, der indbefattede et forsøg med 80 km./t. for lastbiler og andre køretøjer med påhængskøretøj, der var omfattet af overhalingsforbuddene. Den øgede hastighedsgrænse og overhalingsforbuddene blev besluttet bibeholdt efter forsøget.

 

Med venlig hilsen

 

 

Carina Christensen