Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             23. maj 2008

Dok.id        671814

J. nr.           109-14

  

 

Trafikudvalget har i brev af 29. april 2008 stillet mig følgende spørgsmål 543 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 543:

 

"Ministeren bedes, uanset at Halsnæs kommunalbestyrelse har afvist modulvogntog på kommunens veje, forholde sig eksakt til ansøgningen fra Hundested Havn af 17/11-06 samt til udtalelsen fra havnefoged i Hundested, Søren Brink Andersen, der til Frederiksværk Ugeblad d. 5. marts 2008 udtalte, at "[v]i ved endnu ikke om vognmændene vil benytte sig af muligheden for modulvogntog, men vi tror det. Det kan være f.eks. sukker fra Sydsjælland som udskibes til Norge, eller træflis fra Hundested til Frederiksværk. Men også træ fra skovene, som skal udskibes til træindustrien, og så al pallegodset. Men der kan også være noget gods, som er uegnet til modulvogntog". Ministeren bedes i lyset af denne udtalelse desuden gøre rede for, hvorvidt accepten af Hundested Havn som deltager i forsøget med modulvogntog, er et generelt udtryk for den måde ansøgningerne fra de øvrige havne og transportcentre er blevet sagsbehandlet på."

Svar:

 

I forbindelse med udmøntningen af finanslovsaftalen for 2008 er der taget udgangspunkt i de havne m.v., der har søgt om at komme med, og som indgår i Vejdirektoratets undersøgelse fra oktober 2007.

I øvrigt kan jeg henvise til mit svar på spørgsmål 342 (TRU alm. del).

Med venlig hilsen

 

 

Carina Christensen