|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            21. maj 2008 J nr.            430-11  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 25. april 2008 stillet mig følgende spørgsmål 530 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
" Kan ministeren bekræfte, at trafikaftalen i forbindelse med Finansloven 2002 tilførte vejvedligeholdelsen 1,5 mia. kr. over perioden 2004–2007, men at dette beløb er med udgangspunkt i en årlig bevilling på 300 mio. kr.? Kan ministeren i den forbindelse bekræfte, at det reelt betyder, at nettoforhøjelsen derfor kun er på 40 mio. kr. om året og kan ministeren bekræfte, at i forhold til analysen fra 2001 betyder det, at der bliver afsat ca. 50 mio. kr. mindre om året end nødvendigt for at indhente efterslæbet på de forudsatte 10 år?"
Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i efteråret 2002 en aftale om finansloven for 2003. Den samlede aftale var på 1,5 mia. kr. Samlet set anvendte den nuværende regering i gennemsnit i perioden 2002-2006 ca. 700 mio. kr. hvert år. Til sammenligning anvendte SR–Regeringen ca. 600 mio. kr. i perioden 1998-2001, jf. min besvarelse af udvalgets spørgsmål 528.
Med venlig hilsen
Carina Christensen