Talepapir til bug for samråd den 24. april 2008 om motorvejen ved Silkeborg
Samrådsspørgsmål H
Ministeren anmodes om at redegøre for status vedrørende Silkeborg Motorvejen, herunder hvorfor beslutningen igen er udsat, hvorfor der ikke regnes på udgifterne til Resendallinien og hvilke ekstra udgifter ministeren forventer ved Kombilinien i forhold til Resendallinien.
Svar:
Lige siden det for knap 20 år siden blev besluttet, at der skulle anlægges en motorvej mellem Herning og Århus, har den største udfordring været af finde frem til en tilfredsstillende løsning for motorvejens passage af Gudenåen.
Der er foretaget såkaldte VVM-undersøgelser af tre forskellige linjeføringer: Resendal, Ringvejslinjen samt Kombilinjen.
Overvejelser om at undgå en motorvej gennem de fredede områder langs Gudenåen, var en væsentlig del af begrundelsen for, at regeringspartierne V og K sammen med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre ved trafikaftalen i 2003 besluttede, at der skulle gennemføres en VVM-undersøgelse af Kombilinien, som blev afsluttet i 2006.
Regeringen besluttede i oktober 2006 , at en kommende motorvej ved Silkeborg skal følge Kombilinjen.
Det var og er regeringens vurdering, at Kombilinien er den meste skånsomme løsning i forhold til Gudenådalen, herunder i forhold til de fredninger og habitatinteresser, der er i området.
De fredede områder, vi taler om – de såkaldte Gødvad- og Smingefredninger – er nogle af de mest værdifulde smeltevandsdale i Danmark.
Fredningerne, der blev etableret i 1975, dækker et område på ca. 1.400 hektar.
Noget af det, som fredningsmyndighederne har lagt vægt på at bevare, er Gudenådalens markante smeltevandsterrasser, som vidner om de forskellige afsmeltningsforløb under sidste istid.
Ådalens sideskråninger med slugter og kildevæld samt det jævnt kuperede morænelandskab er således helt unikke.
Blandt de helt konkrete fordele som regeringen ser ved Kombilinien er, at den – i modsætning til Resendallinien – ikke berører fredningerne i GudenÃ¥dalen, at den berører færre beskyttede naturomrÃ¥der og at den aflaster ringvejen i Silkeborg mere end Resendallinien. Med Kombilinien â€opsuges†sÃ¥ledes mere trafik pÃ¥ den overordnede vejkorridor til gavn for lokalomrÃ¥det.
Regeringen har på den baggrund ikke arbejdet videre med andre linjeføringer – ex. Resendallinjen – herunder foretaget yderligere beregninger.
Regeringen besluttede endvidere, at det skulle undersøges, hvorvidt kombilinjeprojektet yderligere kunne forbedres. Dette var bl.a. begrundet i et ønske om at inddrage lokale ønsker i den endelige udformning af projektet.
Dette arbejde, som foretages af Vejdirektoratet er som bekendt endnu ikke afsluttet.
Vejdirektoratet undersøger flere varianter af kombilinjen for at tilvejebringe det bedst mulige beslutningsgrundlag. Dette er i sig selv meget tidskrævende.
Herudover har man prioriteret en meget indgående dialog med lokalsamfundet i Silkeborg bl.a. for at få kortlagt de lokale ønsker og interesser.
Det forhold, at motorvejen forløber gennem den nordøstlige del af Silkeborg indebærer en række trafikale udfordringer i forhold til både motorvejstrafikken og lokaltrafikken i Silkeborg, som projektet skal kunne håndtere på en fornuftig måde.
Endvidere har jeg forstået på Vejdirektoratet, at det er fundet nødvendigt at foretage nye undersøgelser af jordbundsforholdene og grundvandsforholdene samt af de bygværker, der indgår i projektet på strækningen i Silkeborg.
Herudover er det nødvendigt at foretage nye økonomiske beregninger – bl.a. af de konkrete ændringer, som undersøges pt.
Samlet set er der tale om en række faktorer, som på den ene side komplicerer og forlænger beslutningsprocessen, men som på den anden side er nødvendig for at få konkretiseret mulige ændringer og omkostninger ved et revideret kombilinjeprojekt.
Det er på den baggrund min forventning, at lovgrundlaget for anlægsarbejdet kan fremsættes i næste folketingssamling.
Hvor meget Kombilinieprojektet kommer til at koste, vil naturligvis afhænge af, hvilke helt konkrete ændringer, der besluttes medtaget i det endelige projekt, og hvad prisen for disse vurderes til.
Jeg har derfor, som det også er anført i mit svar af 26. marts 2008 på udvalgets spørgsmål 246, ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at udtale mig nærmere om den endelige anlægspris.
I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at regeringen vil strække sig langt for at imødekomme lokale ønsker og konkrete forslag til forbedringer. Men det er klart, at der også skal være sund – herunder økonomisk - fornuft i de forslag, som kommer på bordet.