1) Hvordan er den aktuelle vedligeholdelsestilstand på statsvejnettet.

Statsvejnettets tilstand registreres bl.a. ved at opgøre det såkaldte efterslæb. Efterslæbet angiver omkostningerne for at nå den såkaldte normaltilstand, der ud fra en samfundsøkonomisk vurdering er den mest optimale tilstand. Efterslæbet er ved udgangen af 2007 opgjort til 1683 mio. kr.

2) Hvilke faktorer har især betydning for det nuværende niveau for efterslæbet.

Væsentlige faktorer med betydning for efterslæbet i dag er blandt andet:

·        Nyt vejnet som følge af kommunalreformen

·        Den økonomiske vækst, som har betydet stigende priser pÃ¥ vedligeholdelsesarbejder og øget trafikvækst og vejslid.

·        Ny viden om statsvejnettets tilstand

·        Forbedringstiltag ud over de planlagte (indførelsen af 130 km/t pÃ¥ motorvejsnettet)

3) Hvordan vil regeringen sikre vedligeholdelsen af statsvejnettet fremover.

Vejdirektoratet er sammen med Transportministeriet og Finansministeriet i færd med at udarbejde et beslutningsgrundlag for en ny aftale om drift og vedligeholdelse af statsvejnettet. Målet er en bred politisk aftale til efteråret.

4) Er der sikkerhedsmæssige problemer ved den nuværende vedligeholdelsestilstand?

I øjeblikket er der ikke sikkerhedsmæssige problemer på statsvejnettet.

Regeringen vil med det kommende udspil til en ny vedligeholdelsesaftale, lægge op til, at der heller ikke i fremtiden opstår sikkerhedsmæssige problemer. 

5) Er det korrekt, at Vejdirektoratet arbejder med en teoretisk levetid for belægning på 15 år?

Nej, Vejdirektoratet arbejder med en levetid på gennemsnitlig ca.12 år for slidlag.

6) Har vi veje, hvor belægningen i dag er omkring 30 år?

Ja, på 33 km, fordelt på en række strækninger er der belægninger der er over 30 år gamle, men som løbende er blevet repareret.  

7) Kan ministeren bekræfte, at mere end 1700 KM statsveje har en levetid på under 1 år, mere end 800 KM har en levetid på 2 år, ca. 600 KM har en levetid på 3 år?

Ja – det fremgår, at de tal, som er fremsendt til Folketinget med publikationen statsvejnettet 2007 fra Vejdirektoratet (i tabel 5.1). Her er der opgjort restlevetider for belægninger, opgjort pr km. Der er anvendt  ”km tosporet vej,” hvor veje med midterrabat tæller dobbelt.

Samlet er der 5485 km ”tospor ede veje”.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at en restlevetid på 0 eller 1 år ikke betyder, at den pågældende vejstrækning er fuldstændig nedbrudt og ikke mere kan fungere som vejbelægning. Vejen kan stadig bruges, men der er i stigende omfang behov for reparationer.

8) Kan ministeren bekræfte, at efterslæbet på vejvedligeholdelsen i 1999 opgøres til 780 millioner kr. med det resultat, at regeringen i 2000 forhøjer den årlige bevilling med 175 millioner, hvilket betyder, at den samlede bevilling bliver på 600 millioner kr.

Uanset, hvordan man vender og drejer det, så har den nuværende regering i gennemsnit årligt brugt flere midler end den daværende S-R regering.

Ser man på, hvad der er brugt i årene 1998-2006 gælder:

S-R regeringen anvendte i perioden 1998-2001 gennemsnitligt knap 600 mio.kr. (2008 prisniveau) årligt til vedligeholdelsen af statsvejnettet. Det tilsvarende gennemsnit for den nuværende regering i perioden 2002-2006 er knap 700 mio.kr. (2008 prisniveau) hvert år.

9) Kan ministeren bekræfte, at regeringen i 2001 gennemførte en analyse af det fremtidige vedligeholdelsesniveau på statsvejene? Kan ministeren bekræfte, at analysens konklusion var, at når efterslæbet er indhentet, er der behov for 550 millioner kr. årligt til vejvedligeholdelsen? Kan ministeren bekræfte, at analysen også konkluderede, at efterslæbet kan indhentes i løbet af 10 år for 660 millioner om året?

Analysen af det fremtidige vedligeholdelsesniveau lå klar i januar 2001.

Analysen konkluderede bl.a., at et bevillingsniveau på ca. 550 mio. kr. årligt ville være tilstrækkeligt til at opretholde den vedligeholdelsesmæssige normaltilstand, når efterslæbet var blevet elimineret.

Analysen opstillede en række scenarier for indhentning af efterslæbet, og det såkaldte basisscenarie konkluderede, at efterslæbet kunne indhentes over 10 år for ca. 630 mio. kr. årligt. Såfremt udgifterne til sikring af privatbaneoverkørsler, der i analysen blev antaget til at skulle afholdes i perioden 2001-2005, skulle medtages, ville det årlige udgiftsbehov i disse 5 år være 660 mio. kr. årligt.

10) Kan ministeren bekræfte, at trafikaftalen i forbindelse med Finansloven 2002 tilførte vejvedligeholdelsen 1, 5 milliarder over perioden 2004 – 2007, men at dette beløb er med udgangspunkt i en årlig bevilling på 300 millioner? Kan ministeren bekræfte, at det reelt betyder, at nettoforhøjelsen derfor kun er på 40 millioner om året.? Kan ministeren bekræfte, at i forhold til analysen fra 2001 betyder det, at der bliver afsat ca. 50 millioner mindre om året end nødvendigt for at indhente efterslæbet på de forudsatte 10 år?

Med baggrund i den rapport, som var udarbejdet i 2001, om det fremtidige vedligeholdelsesbehov på statsvejnettet, indgik regeringen og Dansk Folkeparti i efteråret 2002 en aftale om finansloven for 2003, med det formål at indlede indhentningen af det konstaterede efterslæb på vedligeholdelsen på statsvejnettet. Den samlede aftale var på 1,5 mia. kr. Aftalen indebar en forøgelse af bevillingen i BO årene 2004-2006 til i forhold til det oprindelige forslag til finanslov for 2003 for BO årene 2004-2006, samt en samlet bevilling for 2007. I forhold til finanslovsforslaget for 2003, svarer det til en gennemsnitlig stigning på ca. 40 (37,7 mio. kr.)  mio. kr. om året – se ovenstående figur.

11) Trafikaftalen fra 2002 indeholder renovering og færdiggørelse af banesignaler langs en række overskæringer. Det koster ca. 100 millioner kr. Bliver dette beløb taget af de penge, der var planlagt at dække statens udgifter til vejvedligeholdelse?

Nej det gør det ikke.

Vejdirektoratet har siden finansloven for 2000 haft en årlig bevilling på ca. 30 mio. kr. til udskiftning af sikringsforanstaltninger ved krydsninger mellem jernbaner og veje. Der er tale om en selvstændig bevilling med egen underkonto på finansloven, og der er således ikke tale om, at opgaven finansieres af bevillingen til drift og vedligeholdelse af veje og broer.

12) Kan ministeren bekræfte, at lovændringen om maksimal hastigheder på 50 % af motorvejene til 130 KM/t kostede ca. 100 millioner til opsætning af nye skilte og autoværn? Kan ministeren bekræfte, at dette beløb også placeredes under statens vejvedligeholdelse?

Kan ministeren bekræfte, at efterslæbet i 2003 blev opgjort til 816 millioner?

Det kan ikke bekræftes: Der blev bevilget 115 mio. kr. til vejtekniske forbedringer, som er finansieret som følger:

·        50 mio. kr. afholdes af Vejdirektoratets bevilling til vejvedligeholdelse.

·        15 mio. kr. afholdes af overskydende midler fra bevillingen til udskiftning af autoværn.

·        50 mio. kr. tilføres ved nye bevillinger,

·        (trafikpuljemidler).

Som det fremgår, er det 50 mio. kr. af de 115 mio. kr., der er placeret under statens vejvedligeholdelse.

Efterslæbet er pr 31.12.2003 opgjort til 770 mio. kr. i løbende priser hvilket fremgår af Vejdirektoratets årsrapport 2003.

13) Kan ministeren bekræfte, at efterslæbet i 2006 passerede 1 mia.kr., og at dette efterslæb var før staten overtog 2.600 KM amtsveje?

Ja, det er korrekt, at efterslæbet for det ”gamle” statsvejnet med udgangen af 2006 udgjorde 1.059 mio. kr.

Ca. 2.200 km amtsveje blev overtaget den 1. januar 2007.

14) Hvad er efterslæbet d.d.?

En opgørelse pr. 31. december 2007 viser, at efterslæbet har udviklet sig til 1.683 mio. kr. ultimo 2007.

15) Er ministeren enig i, at udgifterne til vejvedligeholdelse ikke kommer overraskende? Kan ministeren bekræfte, at regeringen allerede i 2001 var advaret om efterslæbet og behovet?

Regeringen overtog i 2002 et efterslæb, som var på ca. 1 mia. kr. og det tog regeringen fat på ved at forhøje bevillingen i årene 2004-2007.

16) Er ministeren enig med Dansk Vejforening i det synspunkt, at staten i de sidste 10 år alene har spildt 1 milliard alene forklaret i det faktum, at man sætter for sent ind med vedligeholdelse?

Sådan mener jeg ikke at regnestykket kan gøres op. Den nuværende regering har med de midler, som er bevilliget til vejvedligeholdelsen, i perioden 2002-2006 formået at holde efterslæbet nogenlunde konstant på trods af blandt andet de særlige udfordringer i form af stigende priser på vedligeholdelsesarbejder og særligt belastende vejrlig.

17) Er ministeren enig med Vejdirektoratet, at der er brug for en merbevilling på 5.5 milliarder for at rette op på underfinansiering og efterslæb i de næste 10 år?

Vejdirektoratet sidder netop nu sammen med Transportministeriet og Finansministeriet og regner på tallene og jeg vil ikke gå nærmere ind i, hvor meget der vil være behov for fremover. Det vil vi fremlægge et oplæg til senere på året.

18) Er ministeren tilfreds med den orientering, som Folketinget er blevet givet om efterslæbet vedrørende vejvedligeholdelsessituationen?

Folketinget er løbende blevet orienteret om udviklingen i vedligeholdelsestilstanden. Det er sket gennem oversendelse af Vejdirektoratets årlige publikation ”Statsvejnettet”, hvor der hvert år gives en særskilt redegørelse for statsvejnettets vedligeholdelsestilstand. Og det er sket gennem de årlige oversendelser af Vejdirektoratets årsrapport, som også indeholder en opgørelse over, hvordan vedligeholdelsestilstanden og det beregnede efterslæb har udviklet sig.

19) Hvad svarer efterslæbets størrelse til populært sagt?

Det samlede nye statsvejnet er ultimo 2007 opført med en værdi på ca. 68 mia.kr. i Vejdirektoratets regnskab, og for det har vi altså lige nu et efterslæb på 1,7 mia.kr.

Billedlig talt svarer det til at der for en boligejer med en bolig, som er 2 mio.kr. værd, er et vedligeholdelsesefterslæb på ca. 50.000 kr.

20) Hvor meget har denne regering givet til vejvedligeholdelse i forhold til den daværende S-R regering?

Denne regering har gennemsnitligt givet flere midler til vejvedligeholdelse end den daværende S-R regering gjorde.

S-R regeringen brugte i perioden 1998-2001 gennemsnitligt knap 600 mio.kr. årligt (2008 prisniveau) til vedligeholdelsen af statsvejnettet.

Det tilsvarende gennemsnit for den nuværende regering i perioden 2002-2006 er knap 700 mio.kr. (2008 prisniveau) hvert år.