|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            20. maj 2008 Dok.id       670016 J. nr.          004-U18-462  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 24. april 2008 stillet mig følgende spørgsmål 514 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
"Ønsker ministeren at arbejde for en bedre betjening af Kildedal Station i forlængelse af ministerens møde med interessenterne i april måned 2008?"
I september 2007 blev betjeningen af Kildedal Station nedsat til 20 minutters drift i dagtimerne mandag til fredag.
Fordelen for brugerne af Kildedal Station ved den tidligere kørselsplan, stod ikke i et rimeligt forhold til mertidsforbruget for de øvrige S-tog passagerer. Kildedal Station havde før reduktionen det næstmindste antal passagerer på hele S-banenettet. På baggrund heraf tilsluttede min forgænger sig DSB’s forslag om en reducering af betjeningen.
Det er ganske rigtigt, at jeg den 15. april mødtes med interessenterne for at diskutere betjeningen af Kildedal Station. Borgmestrene fra Rudersdal, Frederikssund og Ballerup har endvidere den 5. maj holdt møde med DSB S-togs ledelse, hvor Transportministeriet også deltog. På møderne udviste deltagerne generelt en god forståelse for hinandens synspunkter.
Parterne var enige om, at S-togbetjeningen kan være med til at fremme en byudvikling, og S-tog er parat til at genoverveje betjeningen af Kildedal Station, nÃ¥r der pÃ¥ længere sigt foreligger mere konkrete planer for yderligere udvikling af omrÃ¥det (erhverv, fritid og bolig).Â
Det skal hertil bemærkes, at Kildedal Station fortsat betjenes med buslinje 158, der kører til Måløv station, hvorfra der fortsat er 10 minutters drift i dagtimerne mandag til lørdag og 20 minutters drift aften og søndage.
Reduktionen af betjeningen ved Kildedal Station er ikke udtryk for en forringelse af den kollektive trafikbetjening, men udtryk for en afvejning af en forbedring, der er til glæde for mange passagerer i kraft af kortere køretid, mod en forringelse for de relativt få passagerer på Kildedal Station.
Jeg betragter DSB’s håndtering af sagen som ansvarlig og tilfredsstillende.
Samtidigt ser jeg meget positivt på muligheden for, på længere sigt, at genoverveje betjeningen. På baggrund heraf vil jeg derfor ikke på nuværende tidspunkt foretage mig yderligere.
Med venlig hilsen
Carina Christensen