Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato  23. maj 2008   

J nr.      004-438

  

 

Trafikudvalget har i brev af 24. april 2008 stillet mig følgende spørgsmål 513 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 513:

 

" Ministeren bedes udlevere Post Danmarks interne lister over områder, hvor posten bevidst forsinkes en eller flere dage samt give en samlet oversigt over udviklingen i postudbringningstiden i Danmark."

 

Svar:

 

Som det fremgår af mit svar på TRU alm. del spørgsmål 504 er der ikke tale om, at Post Danmark bevidst forsinker posten. I koncessionen for Post Danmark er det fastsat, at servicekravet for breve er dag-til-dag befordring på hverdage. For Økonomibreve og erhvervsbreve gælder det, at disse breve kan omdeles over 2 til 4 hverdage. Kvalitetskravet for breve, økonomibreve og erhvervsbreve er, at 93 % af disse hver for sig skal være omdelt i overensstemmelse med de fastsatte servicekrav.

 

På baggrund af en udtalelse fra Færdselsstyrelsen, der fører tilsyn med, at Post Danmark lever op til koncessionens service- og kvalitetskrav for blandt andet breve og økonomibreve, og som har indhentet oplysninger fra Post Danmark, kan jeg yderligere oplyse følgende:

 

Da Post Danmark udelukkende registrerer kvaliteten på landsplan og ikke for et afgrænset geografisk område, er det ikke muligt at levere lister over kvaliteten i lokalområder eller indenfor et bestemt postnummer.

 

Kvalitetsresultaterne for breve og økonomibreve offentliggøres kvartalsvis på såvel Færdselsstyrelsens som Post Danmarks hjemmeside.

 

./.

 
Udviklingen i Post Danmarks kvalitet for breve og økonomibreve fremgår af vedlagte liste med resultatet af målingerne af Post Danmarks brevkvalitet fra 1995 – 2007.

 

 

 

 

 

Jeg skal i øvrigt henvise til mit svar på TRU alm. del spørgsmål 504.

 

Med venlig hilsen

 

 

Carina Christensen