Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             8. maj 2008

Dok.id        667167

J. nr.           004-u18-448

  

 

Trafikudvalget har i brev af 16. april 2008 stillet mig følgende spørgsmål 479 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 479:

 

"Kender ministeren eksempler fra andre EU-stater, hvor trafikselskaberne har lignende problemer som de danske, nemlig en kraftig tilbagegang i passagertallet, og i bekræftende fald, hvilke initiativer er der da blevet sat i værk for at standse tilbagegangen?"

Svar:

 

Som jeg tidligere har svaret på spørgsmål 423 (TRU alm. del) fra den 11. april 2008, så ser Transportministeriet løbende på gode og mindre gode erfaringer i udlandet inden for kollektiv trafik. Det drejer sig bl.a. om erfaringer med organisering, anlægsprojekter, udbud og samspil mellem de kollektive transportformer.

Et eksempel er analysen af Helsingborgs kollektive bustrafik jf. mit svar på spørgsmål 424 fra. 11. april 2008. Et andet eksempel, hvor der inddrages erfaringer fra udlandet, er en analyse af samspillet mellem de kollektive transportformer i hovedstaden. Dette projekt gennemføres i samarbejde med Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune og ventes afsluttet ultimo 2008.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Carina Christensen