|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            8. maj 2008 Dok.id       667167 J. nr.          004-u18-448  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 16. april 2008 stillet mig følgende spørgsmål 478 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
"Finder ministeren det acceptabelt, at trafikselskaberne ikke er i stand til at fremskaffe informationer om, hvor mange busruter, der er blevet nedlagt dels siden november 2001, dels siden kommunalreformen trådte i kraft?"
Det fremgår af Lov om trafikselskaber fra 2005, at trafikselskaberne med virkning fra 1. januar 2007 årligt skal levere oplysninger til Transportministeriet om nøgletal til brug for etablering af en landsdækkende database for offentlig servicetrafik.
En opgørelse over nedlæggelse af busruter giver ikke i sig selv nogen væsentlig information om den service passagererne oplever. Antallet af ruter kan godt reduceres samtidigt med, at passagererne får en bedre betjening, hvis betjeningsfrekvensen på andre ruter eksempelvis sættes op.
Det vil også være meget vanskeligt at opgøre, da ændringer i linjeføringer eller sammenlægning af to ruter til én rute ville kunne give en misvisende statistik.
Trafikselskaberne har en lang tradition for at opgøre køreplantimer, dvs. det antal timer der er i køreplanen, hvilket er udtryk for det tilbud og den service, kunderne oplever
Jeg har på den baggrund ingen bemærkninger til, at trafikselskaberne ikke kan levere den efterspurgte opgørelse.
Carina Christensen