|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            29/4-08 J nr.            004-U18-414  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 4. april 2008 stillet mig følgende spørgsmål nr. 440 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
"Hvor meget CO2 udledes pr. personkm. fra dieseldrevne tog i Danmark sammenlignet med tilsvarende eldrevne tog?â€
Som det tilsvarende gælder for elbiler i forhold til dieselbiler, har eltog en CO2-mæssig fordel i forhold til dieseltog.
For at estimere forskellen i CO2-udslip pr. personkm. benyttes normalt TEMA modellen (Transporters EMmissioner under Alternative forudsætninger), som er Transportministeriets softwareværktøj til beregning af emissioner for transporter i Danmark.
TEMA er udviklet i 1999-2000 og er baseret på måleresultater for emissioner (1999) og på statistiske trafikale data (1998).  Beregningsmodellen indeholder derfor ikke de nyeste data, ligesom det ikke er muligt at gennemføre beregninger for typer af transportmidler, som ikke var aktuelle i 1999. Det gælder eksempelvis modulvogntog, lastbiler med de seneste Euro-normer og IC4-tog.
PÃ¥ baggrund af Infrastrukturkommissionens anbefaling om en samlet plan for transport og klima har regeringen igangsat et arbejde, der skal resultere i et katalog over mulige indsatser og virkemidler, der kan medvirke til at opfylde Danmarks internationale klimaforpligtelser. I den forbindelse vil der ogsÃ¥ blive set pÃ¥ energieffektivisering af jernbaneomrÃ¥det. Â
Som en del af arbejdet skal TEMA-modellen moderniseres således, at den kan bibringe opdateret detaljeret viden om de forskellige transporters miljø- og klimabelastning.
Modellen forventes offentliggjort inden udgangen 2008, hvorefter der vil kunne gives et fyldestgørende svar på ovenstående spørgsmål om CO2-belastningen fra eltog i forhold til dieseltog.
Med venlig hilsen
Carina Christensen