Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1349 København K

Dato             16. april 2008

J. nr.           004-u18-000406

Deres ref.

  

 

Trafikudvalget har i brev af 28. marts 2008 stillet mig følgende spørgsmål 415 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 415:

”Ministeren bedes gøre rede for i hvilket omfang udskydelsen af over-halingssporet ved Tommerup til formodentlig efter 2015, vil kunne påvirke godstogenes regularitet, og især efter igangsættelsen af DSB's Gode Tog til Alle.”

Svar:

I forbindelse med undersøgelserne af den mest hensigtsmæssige placering af et overhalingsspor på Vestfyn, har Trafikstyrelsen anvendt DSB’s fremtidige køreplan, der er lanceret under overskriften ”Gode Tog til Alle”, som grundlag for undersøgelserne. Trafikstyrelsen vurderer, at det også uden et overhalingsspor ved Tommerup er muligt at gennemføre den forudsatte godstrafik. Godstogene må dog forventes at få en køretidsforlængelse på i størrelsesordenen 10 – 20 minutter af hensyn til indpasning i køreplanen.

Regulariteten bliver ikke påvirket negativt, men det er klart, at man ikke opnår den ekstra regularitetsfordel i uregelmæssighedssituationer, som ville være opnået med et overhalingsspor i Tommerup.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Carina Christensen