|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            8. april 2008 J nr.            004-U18-402  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 27. marts 2008 stillet mig følgende spørgsmål nr. 407 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Hvordan vurderer ministeren Danmarks muligheder for at gÃ¥ foran i forsøget pÃ¥ at finde en løsning pÃ¥ de dÃ¥rligt koordinerede flyruter mellem de europæiske lande, som beskrevet i vedlagte artikel fra Politiken tirsdag den 25. marts 2008: â€Passagerfly pÃ¥ zigzag-kurs gennem Europaâ€
Â
Fra dansk side lægges der stor vægt på gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum (Single European Sky). Vedtagelsen af regelsættet var en topprioritet under det danske EU-formandskab i 2002.
Single European Sky blev initieret med det hovedformål at restrukturere det europæiske luftrum ud fra lufttrafikale hensyn i stedet for som nu, hvor det hovedsagligt følger nationale grænser.
Herved opnås en mere effektiv lufttrafiktjeneste og mere effektiv udnyttelse af luftrummet. Dette reducerer flyvedistancer og flyvetider, hvilket medvirker til at reducere omkostninger og miljøpåvirkningen fra luftfarten.
Fuldt implementeret har EU-kommissionen skønnet, at det fælles europæiske luftrum kan medføre reduktioner i brændstofforbrug og emissioner på 10-15 pct. sammenlignet med i dag.
I Danmark er alle initiativer blevet implementeret inden for tidsfristerne. Danmark arbejder for en hurtig implementering i europæisk regi.
Kommissionen har i december 2007 afgivet en rapport om gennemførelsen af det fælles luftrum til Europa Parlamentet og Rådet. Rapporten viser, at der ikke på alle områder har været de ønskede fremskridt med at implementere et fælles europæiske luftrum.
Kommissionen har bebudet, at der inden udgangen af 1. halvår af 2008 vil blive fremsat en række forslag med henblik på at videreudvikle og fremme implementeringen af det fælles europæiske luftrum.
Fra dansk side er man positivt indstillet overfor Kommissionens rapport og planerne om at fremsætte yderligere forslag vedrørende gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum.
Danmark er i øvrigt, sammen med Sverige, blandt de lande, der er nået længst med hensyn til forberedelse af øget samarbejde om lufttrafiktjeneste.
Det sker i det såkaldte NUAC-projekt, som er et af de første projekter i Europa, hvor flyvesikringstjenesterne drøfter fælles administration af luftrummet.
Analyser har vist, at man gennem et sådant samarbejde kan spare ca. 50.000 tons CO2 årligt.
Med venlig hilsen
Carina Christensen