|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            17. april 2008 Dok.id       657152 J. nr.          004-U18-000395  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 25. marts 2008 stillet mig følgende spørgsmål nr. 393 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
"Ministeren bedes tilsende udvalget en oversigt over omfanget af fejl (f.eks. manglende mulighed for at købe billet med kort) og om nedbrud på billetautomater på DSB-stationer i 2006, 2007 og til dato i 2008, på hvilke stationer disse nedbrud er registreret samt oplyse, hvad ministeren vil gøre for at nedbringe antallet af fejl og tilfælde, hvor automater ikke fungerer"
Jeg har forelagt spørgsmålet for DSB, der har oplyst, at DSB fortrinsvist anvender automater af nyeste type til salg af DSB-billetter på fjern- og regionaltogstationer. Disse billetautomater sælger også pensionistbilletter og Ung-billetter. Denne automattype er opstillet på samtlige stationer over hele landet bortset fra stationerne på Grenåbanen og på Lille Syd (strækningen Roskilde-Køge-Næsteved). Her anvendes der en ældre type automater.
Langt den overvejende del af automatsalget foregår derfor på automaterne af den nyeste type. Oppetiden for disse automater har i 2006, 2007 og den forløbne del af 2008 været på over 99.6 %. På S-banen registreres antallet af fejl og nedbrud på billetautomater ikke.
For at minimere den tid hvor billetautomaterne ikke fungerer, er alle billetautomater, der er opstillet på S-togsstationer, udstyret med automatisk overvågning. Den automatiske overvågning medfører, at såfremt maskinen udsættes for hærværk, løber tør for klippekort eller lign., sendes der fra billetautomaten en fejlmeddelelse til en vedligeholdelsesafdeling, som herefter efterser billetautomaten.
Jeg henholder mig til DSB’s bidrag, og jeg ser ikke anledning til at foretage mig yderligere for at nedbringe antallet af fejl på billetautomater.
Carina Christensen