|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            11. april 2008 J. nr.          004-u18-396  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 25. marts 2008 stillet mig følgende spørgsmål 382 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
"Hvilke muligheder giver den nye aftale om Bornholms-trafikken for at bornholmere kan komme til København tidligt om morgenen og komme tidligt frem andre steder, uden at være nødt til at bruge fly?"
Med den nye aftale om færgebetjeningen af Bornholm bliver det muligt at betjene ruten Rønne-Køge med kun én færge, det vil sige med en aften/nat-sejlads. I dag betjenes ruten Rønne-Køge med en nat/nat-sejlads, der medfører et behov for to færger.
Denne omlægning vil bl.a. medføre, at muligheden for ankomst tidligt om morgenen i Køge med natfærgen, med videre forbindelse til København, bortfalder. Morgenankomst til København med færge vil herefter kun være mulig med hurtigfærge fra Rønne med ankomst til Ystad senest kl. 8.00.
Den hidtidige efterspørgsel på natturen fra Rønne til Køge har dog været begrænset, jf. nedenstående figur, der viser antal passagerer på natfærgen i 2006 i gennemsnit pr. tur set i forhold til den samlede kapacitet på 400 passagerer.
Â
Det må i den forbindelse bemærkes, at det ikke er muligt at sige hvor mange af de passagerer, der har anvendt natfærgen, der reelt har haft behov for tidlig ankomst. Det er således ikke utænkeligt, at en del af passagererne har anvendt natfærgen i sommerhøjsæsonen, fordi færgen mellem Rønne og Ystad har været udsolgt.
Da ruten Rønne-Ystad foretrækkes af langt de fleste passagerer, og da omlægningen af Køge-ruten medfører store omkostningseffektiviseringer, der kan skabe muligheden for at udvide betjeningsniveauet på ruten Rønne-Ystad, er det min vurdering, at de ulemper en omlægning af ruten Rønne-Køge medfører overskygges af de fordele, der kan opnås ved en udvidelse af betjeningsniveauet for ruten Rønne-Ystad.
Carina Christensen