Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240  København K		Dato             11. april 2008 J nr.              Â

Trafikudvalget har i brev af 11. marts 2008 stillet mig følgende spørgsmål 333 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 333:

 

"Med henvisning til, at en undersøgelse fra rådgivningsfirmaet COWI viser, at samfundet årligt mister 900 mio. kr. og at der er en betydelig miljøkonsekvens som følge af de forældede lyskrydssystemer, bedes ministeren vurdere, hvor stor en gevinst, økonomisk og miljømæssigt, der er i forhold til at effektivisere de danske lyskryds med den nyeste teknologi. "

 

Svar:

 

Vejdirektoratet har oplyst mig om, at de foreløbige resultater fra en undersøgelse, som COWI er ved at gennemføre for Vejdirektoratet, viser, at der kan være store samfundsøkonomiske gevinster ved en effektiv styring af signalanlæg.

 

Signalanlæg kan trafikstyres vha. detektorer, der registrerer trafikanternes ankomst til signalanlægget, som herefter giver grønt lys af passende varighed. Nogle anlæg har ingen detektorer og disse signalanlæg skifter med faste grøntider, som eventuelt kan variere gennem døgnet og ugen.  Signalanlæg kan også være samordnede med nabokrydsene og skifte i en indbyrdes takt, så der alt efter afstandene mellem krydsene kan skabes grønne bølger.

 

I undersøgelsen er signalanlæggene derfor opdelt i følgende typer:

• Fritliggende anlæg med trafikstyring
• Fritliggende anlæg uden trafikstyring
• Samordnede anlæg med eller uden trafikstyring

 

I undersøgelsen er de samfundsmæssige gevinster opgjort som en tidsbesparelse og en brændstofbesparelse, da trafikanterne ved mere effektive signalanlæg får kortere ventetid for rødt lys og får mere jævn kørsel med færre stop.

 

Undersøgelsen viser, at der især for de samordnede anlæg er et stort potentiale ved at ændre på signalernes indstilling. Samordnede anlæg udgør næsten halvdelen af alle landets signalanlæg, og der er beregnet en samfundsøkonomisk effekt på ca. 520 mio. kr. i værdien af den sparet ventetid og ca. 120 mio. kr. i brændstofbesparelser.

 

Undersøgelsen viser endvidere, at også potentialet ved at udbygge de fritliggende anlæg uden trafikstyring er betydeligt. Disse anlæg udgør ca. ti pct. af alle anlæg.  Udbygning med trafikstyring af gamle anlæg skønnes i undersøgelsen at ville spare ventetid svarende til 100 mio. kr. årligt og ca. 40 mio. kr. i brændstofbesparelser.

 

De fleste af signalanlæggene i Danmark har elektronisk overvågning, således at f.eks. fejl på detektorer hurtigt kan opdages og udbedres. Hvis dette ikke sker, vil et trafikstyret signalanlæg typisk arbejde med for lange grøntider i forhold til trafikken, og det vil forlænge ventetiden for de biler, der holder for rødt lys.

 

Der er imidlertid stadig mange signalanlæg, der endnu ikke har overvågning,. Hvis disse anlæg bliver udstyret med elektronisk overvågning er der også et potentiale her. Dette vurderes at kunne give en samlet besparelse på 100 mio. kr., hvoraf de ca. 30 mio. kr. er brændstofbesparelser. 

 

Samlet set vurderes det foreløbigt i undersøgelsen, at der kan reduceres med op til 190 mio. kr. til brændstof pr. år, der sammen med tidsbesparelsen nærmer sig en samfundsøkonomisk gevinst på 900 mio. kr.

 

Regeringen vil i den fremtidige indsats lægge vægt på både en bedre udnyttelse af vejkapaciteten til gavn for miljø og mennesker og en forbedring af den kollektive transport.

 

Jeg glæder mig til at den endelige rapport ligger færdig senere i år. Herefter vil jeg tage stilling til, hvordan rapportens anbefalinger kan føres ud i livet.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Carina Christensen