Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1349 København K

Dato             26. marts 2008

J. nr.           004-U18-000375

Deres ref.

  

 

Trafikudvalget har i brev af 28. februar 2008 stillet mig følgende spørgsmål 318 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 318:

”Ministeren bedes fremlægge en tidsplan for, hvornår det planlagte, men - jf. Trafikaftalen 2008 - nu udskudte overhalingsspor ved Tommerup kan gøres færdigt.”

Svar:

Baggrunden for at stille projekt overhalingsspor ved Tommerup i bero er, at realisering af projektet på nuværende tidspunkt ville være meget dyrere end at lade det afvente en mulig koordinering med Banedanmarks planlagte udskiftning af signalanlæggene.

Banedanmark har ikke før efteråret 2008 en tidsplan for, hvornår signalanlæggene på Vestfyn vil blive udskiftet, men det ventes at ske i tidsrummet mellem 2015 og 2018.

I forbindelse med Trafikstyrelsens arbejde med projektering af overhalingsstationen øst for Tommerup var det forudsat, at et overhalingsspor kunne ibrugtages 2 år efter projektet ville være vedtaget ved en anlægslov og overdraget til udførelse i Banedanmark.

Der er derfor ikke baggrund for at tage færdiggørelsen af projektet op til ny vurdering før tidligst i 2013.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Carina Christensen