Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1349 København K

Dato             16. april 2008

J. nr.           004-U18-000368

Deres ref.

  

 

Trafikudvalget har i brev af 25. februar 2008 stillet mig følgende spørgsmål 311 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 311:

”Finder ministeren, at der er tale om konkurrenceforvridning, når person- og godstog afkræves trængselsafgifter (eller kapacitetsafgifter) på banestrækningerne Kalvebod-Lufthavnen, Hvidovre fjern-Høje Taastrup og Vojens-Vamdrup, mens vejtrafikken ikke afkræves sådanne afgifter?”

Svar:

Det er korrekt, at der ikke er nogen direkte pendant til de kapacitetsafgifter som opkræves for togtrafikken på vejområdet – til gengæld er det generelle afgiftstryk for togtrafikken mindre end for vejtrafikken.

Det skyldes ikke mindst at provenuet af alle de afgifter, som opkræves af banegodstrafikken – dog ikke afgifterne for at passere de faste forbindelser – tilbageføres til gavn for banegodstransporten i form af et miljøtilskud, hvorfor der ikke er tale om nogen nettobelastning.

For persontrafikkens vedkommende indregnes afgifterne i grundlaget for fastsættelse af kontraktbetalingen.

 

Med venlig hilsen

 

 

Carina Christensen