Bidrag til svar på TRU spørgsmål 306

 

Deponeringspligten ved OPP-projekter skal ses i sammenhæng med i de gældende regler i lånebekendtgørelsen, der regulerer kommunernes og regionernes låneadgang mv.

 

Ifølge disse låneregler er det generelle princip, at kommuner ikke kan optage lån uden at have låneadgang. Også lejeaftaler henregnes til kommunens låntagning, idet de realøkonomiske virkninger rent finansielt kan sidestilles med låntagning. Kommunen kan dog indgå lejeaftaler uden låneadgang, hvis den deponerer et beløb svarende til værdien af det lejede.

 

At OPP-projekter kan indebære deponering skyldes således, at disse projekter som udgangspunkt er indrettet sådan, at en kommune ikke ejer et anlæg selv, men benytter det via en leje-/leasingkontrakt eller lignende.

 

Har kommunen låneadgang, evt. i form af en dispensation fra lånebegrænsningerne, skal den dog ikke deponere.

 

Formålet med lånereglerne er at varetage styringsmæssige hensyn, herunder udviklingen i den bygge- og anlægsvirksomhed, som udgår fra kommunerne. Endvidere er det et hensyn, at kommunerne ikke eksponeres i uhensigtsmæssig grad rent finansielt. Reglerne er i øvrigt indrettet således, at der tilstræbes en balance mellem kommunernes finansielle incitamenter til henholdsvis at leje og at eje, og hermed tilstræbes f. eks. også, at OPP-projekter ikke diskrimineres i forhold til mere gængse anlægsprojekter.

 

Velfærdsministeriet finder det på den baggrund ikke hensigtsmæssigt, at OPP-projekter generelt eller efter mere eller mindre faste kriterier undtages fra reglerne i lånebekendtgørelsen. En sådan undtagelse for OPP-projekter ville likviditetsmæssigt favorisere OPP-projekter, og det måtte forventes, at den væsentligste motivationsfaktor for at gennemføre OPP-projekter ville blive at undgå lånebegrænsningerne, hvilket næppe vil være en god samfundsøkonomisk baggrund for sådanne projekter. Dette ville dermed medføre en betydelig risiko for, at der blev søgt gennemført OPP-projekter, som ikke rummede tilstrækkelige økonomiske og organisatoriske kvaliteter.

 

Der kan være mange positive aspekter af OPP-projekter, og det er i den forbindelse positivt at indhøste erfaringer med sådanne projekter i kommunerne. Der er bl.a. på denne baggrund afsat den i henvendelsen nævnte OPP-pulje med henblik på at fremme fagligt begrundede offentlig-private samarbejdsprojekter med effektiviseringsaspekter, uden at der derved sker en utilsigtet forøgelse af den kommunale likviditet. Puljen udspringer af et ønske om at finde en balance mellem de styringsmæssige hensyn, der ligger til grund for lånereglerne, og ønsket om at fremme offentlig-private samarbejdsprojekter. Afsættelsen af de årlige puljer på det kommunale område er i øvrigt sket som et led i økonomiaftalerne, altså efter aftale med KL.

 

OPP-puljen giver isoleret set en særlig positiv behandling af disse projekter i kommunerne – set i forhold til traditionelle kommunale anlægsprojekter. Det er også på denne baggrund, at den begrænsede størrelse af puljen skal ses.

 

Det kan endvidere oplyses, at Velfærdsministeriet for øjeblikket med deltagelse af bl.a. KL, Danske Regioner og andre ministerier gennemfører et arbejde til analyse af, om der kan være punkter i det gældende regelsæt vedr. kommunernes låntagning, som skal justeres. I dette arbejde indgår som et hovedpunkt lånereglernes betydning for offentlig-private samarbejdsprojekter.