|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            11. marts 2008 J. nr.          004-u18-369  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 20. februar 2008 stillet mig følgende spørgsmål 267 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
"Med henvisning til konto 28.63.06 om baneafgifter på forslag til finanslov 2008 bedes ministeren forklare udsvingene på kontoen fra 2005 og frem til og med overslagsårene. Kan ministeren desuden oplyse, hvad afgiften er pr. ton gods, der transporteres og hvordan afgiften pr. ton gods har udviklet sig i den nævnte periode?"
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, som har oplyst følgende:
Baggrund
Banedanmark opkræver baneafgifter af jernbaneÂvirksomhederne for beÂnyttelse af statens jernbaneinfrastruktur. Afgiftsprovenuet finansierer dels en del af betalingen for jernbanetrafikkens benyttelse af de faste forÂbindelser over Storebælt og Øresund, dels miljøtilÂskuddet til godsoperatørerne.
Baneafgifterne er introduceret ved lov om jernbanevirksomhed fra 1998 og omfanget fastlagt ved bekendtgørelse nr. 821 af 30. juni 2006 og reguleres årligt med udviklingen i det generelle pris- og lønindeks. Det kan oplyses, at baneafgiftssatserne for passagertog blev nedsat med 20 pct. som følge af aftale om Storebæltstakster mv. af maj 2005. Endvidere opkræves broafgift for passage af den danske del af Øresundsforbindelsen.
Taksterne for det enkelte år fastsættes af Trafikstyrelsen i december i det foregående år. Takster for 2008, der således er fastsat i december 2007, fremgår af tabel 1.
Tabel 1: Baneafgifter gældende i 2008 jf. bekendtgørelse nr. 1352 af 6. december 2007
Afgiftstype |
Enhed |
Persontog |
Godstog |
Kilometerafgift |
Kr. pr. kørt tog-km |
1,96 |
1,96 |
|
|
|
|
Passageafgifter: |
|
|
|
- Storebælt |
Kr. pr. tog |
6.092,00 |
5.661,00 |
- Øresund |
Kr. pr. tog |
1.911,00 |
2.312,00 |
|
|
|
|
Kapacitetsafgifter*: |
|
|
|
- Kalvebod – Kastrup |
Kr. pr. tog |
333,16 |
333,16 |
- Hvidovre – Høje Taastrup |
Kr. pr. tog |
555,27 |
1.110,54 |
- Vamdrup - Vojens |
Kr. pr. tog |
888,44 |
888,44 |
|
|
|
|
Miljøtilskud |
Kr. pr. ton-km |
|
0,017 |
* betales for kørsel på strækningen i perioden 7.00 til 18:59
Udsving på § 28.63.06 Baneafgifter mv.
Udsvingene på konto § 28.63.06. år til år kan henføres til 1) størrelsen af baneafgifterne, 2) trafikomfang og -mønster (primært antal kørte kilometre på banen), 3) størrelsen af miljøtilskuddet til godsoperatører og 4) størrelsen af Banedanmarks betaling for benyttelse af Storebælts- og Øresundsforbindelserne (uafhængig af antal tog, der passager broerne).
Af central betydning for udviklingen i indtægter og udgifter på § 28.63.06. i 2005 og 2006 kan fremhæves:
· Afgiften for brug af Storebæltsforbindelsen blev nedsat med 20 pct. pr. 1. juli 2005 som følge af aftale af 26. maj 2005 mellem regeringen og SocialdemoÂkraterne om nedsættelse af taksterne pÃ¥ Storebælt. Denne afgiftssænkning havde sÃ¥ledes kun halv effekt i 2005 sammenlignet med efterfølgende Ã¥r.
· Sund og Bælt Holding A/S har i henhold til lov nr. 588 af 24. juni 2005 den 16. marts 2006 overtaget pligten til at vedliÂgeholde Storebæltsforbindelsens jernbanedel. BanedanÂmarks vederlag blev i den forÂbindelse forhøjet med samme beløb, som Banedanmark sparer i udgifÂter til vedligeÂholdelse – svarende til 58,8 mio. kr. i 2006-priser.
· Banedanmark udbetaler et miljøtilskud til godsoperatørerne baseret på det antal ton-km godstog kører – dog er konventionelt banegods i transit igennem Danmark ikke omfattet af miljøtilskuddet. Over en periode skal provenuet fra baneafgifter på godstog og miljøtilskuddet til godstog gå lige op. Banedanmark opsparede i 2006 ca. 6,9 mio. kr. mod kun 0,2 mio. kr. i 2005. Således opjusteres miljøtilskuddet i 2008, hvorved det samlede overskud på baneafgifterne for godstog tilbageføres til jernbanegodsvirksomhedernegodsoperatørerne.
Derudover påvirkes indtægter og miljøtilskud naturligvis af den almindelige udvikling i trafikomfanget. Dette er igen afhængigt af en række faktorer som f.eks. hvor meget trafik staten indkøber på kontrakt, markedsudviklingen på godsområdet, projekter på banen (f.eks. aflyste afgange) osv.
Det bemærkes, at de på forslag til finanslov 2008 optagne indtægter og udgifter for 2007 er bevillingstal, idet Banedanmarks årsregnskab for 2007 ikke forelå ved udarbejdelsen af forslag til finanslov for 2008.
For så vidt angår indtægts- og udgiftsbevilling for 2008 er denne fastsat ud fra baneafgiftssatserne for 2007 samt det forventede trafikomfang i 2008.
Angivelserne i budgetoverslagsårene er fastsat svarende til bevillingsåret 2008, idet usikkerheden omkring udviklingen i trafikomfanget samt miljøtilskuddet ikke muliggør en mere præcis budgettering på tidspunktet for udarbejdelsen af finanslovsforslaget.
Afgiften pr. ton gods, der transporteres og hvordan afgiften pr. ton gods har udviklet sig i den nævnte periode
Som nævnt ovenfor betaler godstog i lighed med passagertog afgift pr. kørt kilometer uafhængigt af, hvor meget gods toget fremfører. Nedenfor ses afgiften for godstog fra 2005 til 2008.
Tabel 2: Udviklingen i baneafgifter for godstog 2005-2008
Afgiftstype |
Enhed |
15/1 2005 |
1/7 2005 |
1/1 2006 |
1/1 2007 |
1/1 2008 |
Kilometerafgift |
Kr. pr. kørt tog-km |
1,84 |
1,84 |
1,87 |
1,91 |
1,96 |
|
|
|
|
|
|
|
Passageafgifter: |
|
|
|
|
|
|
Storebælt |
Kr. pr. tog |
6.584,00 |
5.267,00 |
5.373,00 |
5.502,00 |
5.661,00 |
Øresund |
Kr. pr. tog |
2.155,00 |
2.155,00 |
2.198,00 |
2.251,00 |
2.312,00 |
|
|
|
|
|
|
|
Kapacitetsafgifter*: |
|
|
|
|
|
|
Kalvebod – Kastrup |
Kr. pr. tog |
310,59 |
310,59 |
316,80 |
324,40 |
333,16 |
Hvidovre – Høje Taastrup |
Kr. pr. tog |
1.035,29 |
1.035,29 |
1.056,00 |
1.081,34 |
1.110,54 |
Vamdrup – Vojens |
Kr. pr. tog |
828,24 |
828,24 |
844,80 |
865,08 |
888,44 |
|
|
|
|
|
|
|
Miljøtilskud |
Kr. pr. ton-km |
0,014 |
0,014 |
0,011 |
0,017 |
0,017 |
* betales for kørsel på strækningen i perioden 7.00 til 18:59
Til gengæld udbetales miljøtilskuddet pr. ton-km et godstog kører. Dermed tilskyndes godstogene til i største muligt omfang at udnytte togenes kapacitet mest muligt.
Carina Christensen