|
|
||
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            3. marts 2008 Â
|
|
|
|||||||||||||||
På baggrund af en udtalelse fra Post Danmark kan følgende oplyses om Post Danmarks postbetjening af landdistrikterne pr. 1. januar 2008:
Betalinger til landpostbudet
Ind- og udbetalinger er ikke omfattet af Post Danmarks befordringspligt. Det fremgår dog af Post Danmarks koncession, at postbetjeningssteder med fuld service skal udføre ind- og udbetalinger, så længe Post Danmark har en aftale med et pengeinstitut herom.
Post Danmark oplyser, at det ikke indgår i selskabets samarbejdsaftale med Danske Bank, at Post Danmark skal udføre ind- og udbetalinger på landpostruter. Når Post Danmark indtil udgangen af 2007 har udført ind- og udbetalinger på landpostruterne, skyldes det et selvstændigt initiativ fra selskabets side.
En række udefrakommende faktorer har imidlertid gjort det nødvendigt for Post Danmark at fjerne alle betalinger i omdelingen med udgangen af 2007:
Etablering af en elektronisk betalingsløsning til erstatning for fluesmækkeren vil ifølge Post Danmark være en alt for dyr løsning, som ikke vil stå mål med antallet af transaktioner. Skal omkostningsdækning sikres, vil det kræve en takst på omkring 100 kr. pr. transaktion. Ingen vil betale sådanne beløb, og løsningen er derfor blevet, at betalingerne skal foregå på et postbetjeningssted.
Når den midlertidige ordning med betaling af indbetalingskort med check via landpostbudet ophører med udgangen af 2008, findes der andre løsninger, der kan anvendes i landdistrikterne. Post Danmark oplyser, at hovedparten af de danske banker og sparekasser har konvolutløsninger, hvor borgerne kan indsende deres regninger og betale med direkte kontooverførsel.
Forsendelser med postopkrævning
Som nævnt er en væsentlig Ã¥rsag til, at postopkrævningspakker nu skal afhentes pÃ¥ posthuset, at PBS har besluttet, at â€fluesmækkeren†til dankort pr. 1. januar 2008 ikke længere kan benyttes.
Post Danmark oplyser endvidere, at selskabet gennem mange år har konstateret, at færre og færre modtager forsendelser med postopkrævning. På 10 år er antallet af postopkrævninger således halveret, og i dag er det sådan, at hver borger i gennemsnit modtager en postopkrævning én gang hvert tredje år. I stedet bestiller og betaler borgerne varerne over nettet.
Desuden er mange ikke hjemme, når landpostbudet kommer, så forsendelsen alligevel skal hentes og betales på posthuset.
Post Danmark oplyser, at årsagen til, at postopkrævningspakker skal påføres en særlig stregkode ved afsendelsen, er, at disse pakker logistikmæssigt skal styres særskilt, da de ikke skal omdeles.
Køb af frimærker og pakkelabels
Post Danmark oplyser, at frimærker og pakkelabels enten må købes hos et af de 778 postbetjeningssteder, hos en af de 4.000 forhandlere af frimærker eller via Post Danmarks hjemmeside. I 2008 er det tillige muligt at bestille frimærker og pakkelabels pr. telefon hos Post Danmark Frimærker. Frimærker og pakkelabels, der købes på www.postdanmark.dk, bringes til borgeren af landpostbudet næste dag, hvis de bestilles inden kl. 12.00.
Prisstigning for breve
Post Danmark er i dag pålagt at fastsætte samme priser over hele landet for de befordringspligtige tjenester. Udviklingen i priserne på eneretsområdet (breve af vægt op til 50 g) er endvidere underlagt regulering i form af en prisloftsmodel. Modellen bestemmer, at de produkter, der er omfattet af prisloftmodellen, samlet set ikke må have en prisudvikling, der overstiger udviklingen i tjenesteprisindekset.
Den nye prisstruktur skal i højere grad afspejle, at omkostningerne ved håndtering af breve er større for ét enkelt brev end for masseproduceret firmapost, der indleveres i større partier til Post Danmark, og som kan uddeles over flere dage. Et brev, som lægges i postkassen, skal indsamles, transporteres og sorteres flere gange, mens økonomibreve og maskinbehandlet post fra storkunder springer nogle af leddene over.
Adresseløse forsendelser
Pr. 1. januar 2008 har Post Danmark ændret forretningsbetingelserne for adresseløse forsendelser. Den væsentligste ændring er, at Post Danmark ikke længere vil kunne tilbyde en manuel behandling af adresseløse forsendelser. Fremover skal alle adresseløse forsendelser kunne maskinbehandles til omdeling i et omslag (kaldet â€Med Rundtâ€). Post Danmark oplyser, at der i en tid med mangel pÃ¥ arbejdskraft, herved kan frigives ressourcer til omdelingstjenesten.
Af hensyn til økonomien i det maskinelle flow har Post Danmark fastsat en grænse på 3.000 stk. for det mindste parti adresseløse forsendelser. Håndteringer af mange små ordrer, ville øge omkostningerne i produktionen til uacceptabelt niveau.
For at imødekomme blandt andet kirke- og foreningsbladenes særlige behov har Post Danmark indført en særlig omdelingsordning – â€omdeling til sogne†- for adresseløse forsendelser i oplag under 3.000 stk. Ordningen er mÃ¥lrettet pÃ¥ at tilgodese det behov som menighedsrÃ¥d, sportsforeninger, beboerforeninger, lokale forsyningsselskaber og handlende har for at fÃ¥ deres budskaber distribueret i næromrÃ¥det.
Ifølge den nye ordning skal omdeling foretages i fem særskilte uger: 9, 11, 22, 35 og 48. Ugerne er fastsat på baggrund af, at kirke- og foreningsblade typisk ønskes omdelt kvartalsvis samt i ugen op til påske, og at de valgte omdelingsperioder således dækker behovet for en stor del af denne type kunder.
Post Danmark har ikke fastsat et mindste oplag pr. omdeling. Der kan således indleveres forsendelser til omdeling selv i oplag under 100 stk. Post Danmarks tillæg på 0,25 kr. pr. stk. skal dække de meromkostninger, der er ved håndtering af små ordrer.
Postbetjeningssteder
Post Danmark oplyser, at selskabet kan konstatere, at de posthuse, som selskabet selv driver, bruges mindre og mindre, bl.a. fordi kunderne selv klarer betalingen f.eks. på netbank eller via PBS. Inden for koncessionens rammer etablerer Post Danmark derfor flere og flere steder samarbejde med bl.a. lokale supermarkeder, hvor man tilbyder samme postservice som på posthuset. Det betyder, at Post Danmark fortsat er til stede i lokalsamfundene. Tilmed er det sådan, at postbutikkerne i vid udstrækning har længere åbningstider end posthusene.