|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            11. april 2008 J. nr.          004-U18-351  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 15. februar 2008 stillet mig følgende spørgsmål 264 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
"Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra John Hansen, Maribo, jf. TRU alm. del - bilag 159 og i den forbindelse oplyse, hvordan man sikrer, at Lollandsbanen og DSB taler sammen og samordner deres køreplaner således at de ca. 3.000 pendlere, der skal på arbejde på Sjælland og Hovedstadsområdet dagligt har et incitament til at bruge den kollektive trafik."
Indledningsvis skal jeg gøre opmærksom på, at ejerskabet af Lollandsbanen A/S er delt mellem Movia samt Lolland og Guldborgsund Kommuner. Det må derfor bero på en misforståelse, når John Hansen anfører, at Lollandsbanen A/S er delvist statsejet.
Jeg har i øvrigt forelagt spørgsmålet for DSB og Lollandsbanen A/S, der har oplyst, at DSB og Lollandsbanen A/S ved hvert forslag til køreplansændringer er i tæt dialog omkring tilrettelæggelsen af den kommende køreplan. Dette har således også gjort sig gældende under forberedelsen af den nuværende køreplan.
For så vidt angår John Hansens konkrete spørgsmål og bemærkninger, kan det oplyses, at DSB udenfor myldretiden kører med faste minuttal. På denne måde bliver det muligt for Lollandsbanen A/S at lave en god korrespondance i Nykøbing F, med overgangstider på 7 til 11 minutter, til det togsystem, der giver forbindelse til alle stationer på strækningen.
I myldretiderne er det pÃ¥ grund af infrastrukturen, hvilket vil sige bl.a. trafikafviklingen pÃ¥ den enkeltsporede bane til Nakskov, ikke muligt at afvikle alle togene efter faste minuttal. Lollandsbanen A/S har i øvrigt oplyst, at man er opmærksom pÃ¥, at køreplanen ikke er optimal for pendlerne fra hovedstadsomrÃ¥det, men at køreplanen er fastlagt pÃ¥ baggrund af en prioritering af nogle afgange frem for andre.Â
Det er desuden korrekt, at DSB prioriterer rettidigheden højt. På den baggrund afventer DSB ikke forsinkede tog fra Lollandsbanen. Der eksisterer dog en generel aftale mellem Lollandsbanen og Banedanmark om afventning af forsinkede DSB tog i op til 5 minutter. Herudover sker afventning af forsinkede tog kun efter aftale med Lollandsbanens Fjernstyringscentral.
Det store antal tog i myldretiderne på den enkeltsporede strækning mellem Vordingborg og Nykøbing F kan medføre afventning af modkørende tog, der er blevet forsinket.
Det skal i øvrigt bemærkes, at den tætte togrækkefølge i myldretiden i hovedstadsområdet medfører en større risiko for afsmittende forsinkelser på Sydbanen, hvilket overvåges nøje med henblik på oprettende indgreb.
For så vidt angår bemærkningerne vedrørende DSB’s afgang kl. 15:38 fra Københavns Hovedbanegård, har DSB beklageligvis måttet indføre restriktioner på denne afgang indtil 15. marts 2008. Dette fremgår også af DSB’s køreplan. Efter denne dato forventer DSB at råde over det nødvendige antal siddepladser i togafgangen.
Som anført af John Hansen er det korrekt, at der om fredagen har været kørsel med lokomotivtrukket materiel. DSB planlægger at dette materiel vil blive erstattet af IC3-togsæt når indførelsen af IC4-togsæt har medført frigivelse af IC3-togsæt fra fjerntrafikken.
Endeligt skal jeg gøre opmærksom på, at DSB’s rejsetidsgarantiordning, hvor kompensationen for pendlere fastlægges på baggrund af andelen af forsinkede tog på en given strækning både i og uden for myldretiden, er i overensstemmelse med den aftale, der blev indgået mellem Transportministeriet, DSB, Arriva og Forbrugerrådet i august 2006.
Carina Christensen