Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             7. marts 2008

J. nr.           004-u18-359

  

 

Trafikudvalget har i brev af 14. februar 2008 stillet mig følgende spørgsmål 258 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 258:

 

"Vil der være tale om en tilvænningsperiode i forbindelse med indførelse af rejsekortet, således der derved tages højde for begyndervanskeligheder ved ind og ud - tjek?"

Svar:

 

Jeg har forelagt spørgsmålet for DSB og Metroselskabet, der oplyser følgende:

”Ved indførelsen af rejsekortet vil der være en overgangsperiode, hvor der tages særligt hensyn til begyndervanskeligheder.

Rejsekortets succes er i høj grad knyttet til, at kunderne føler sikkerhed og tryghed i forbindelse med anvendelsen af kortet og tager det til sig som en naturlig måde at købe billet på. Denne tryghed kan kun opnås ved en grundig information, der bruger alle de informationsmuligheder, der er relevante. Der vil i denne sammenhæng blive tale om alt fra personlig hjælp og vejledning til brochurer, annoncer og andre informations- og markedsføringsaktiviteter.

I den forbindelse vil det blive sikret, at de erfaringer der gøres i pilottesten inddrages og nyttiggøres i forbindelse med den information, der skal udarbejdes til kunderne.”

Jeg har ikke yderligere at tilføje.

 

Med venlig hilsen

 

 

Carina Christensen